Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Burhan G og Drake | musik.guide.dk

Anmeldelse af Burhan G og Drake

Burhan G blotlægger sine følelser. Drake er for hårdkogt.

Pop
Burhan G:
Din for evigt
Copenhagen Records
Er udkommet
 
 
Hiphop
Drake:
Nothing Was The Same
Universal Music
Er udkommet
 
 

Den metroseksuelle musiker med styr på hår, muskler og tøj er i høj kurs.

En af dem, der har størst succes herhjemme, er Burhan G, som på sit nye album uden dikkedarer dyrker sin helt store kærlighed.

Respekt for, at han tør det. Desværre har han ikke turdet tage skridtet videre og har sat ordene ind i nogle arrangementer med den slags befriende patos, som man kan møde på plader med Rufus Wainwright, Burt Bacharach, Dusty Springfield og Glen Campbell. I stedet bliver Burhan G's vokal i alt for høj grad sovset ind i computeriserede, ufarlige produktioner, der trækker alt for meget af det liv og mod, der er investeret i sætningerne, ud af oplevelsen.

Men okay, albummet kan forholdsvis nemt retableres på spillestederne. Og med Michael Jackson-pastichen ”Karma” og det letkøbte dancehallforsøg ”Verden drejer” kan Burhan G spille op til en fest for alle piger, der håber, at han stadig har sit livs kærlighed til gode.

Den canadiske stjerne Drake har også gevaldigt meget styr på hårstil, kropssprog og dresscode, men han vil med sin nye skive i en anden retning end Burhan G. Han dyrker hårdkogt og for gavmildt hiphopkulturen med et nummer som ”Wu-Tang Forever” og samarbejder med Jay-Z, Big Sean og 2 Chainz.

Det er dog pudsigt nok, som om der først for alvor slippes stærke energier løs, da en poppet stil luftes med den iørefaldende ”Hold On, We're Going Home”.

Anmeldelse: Nicki Minaj: Pink Friday: Roman Reloaded

30-04-2012: Den 29-årige pinkglade Nicki Minaj ender med sit over 60 minutter lange album som endnu et eksempel på hiphop-genrens problemstilling: Læs artikel

Anmeldelse af Coldplay - A Head Full of Dreams

03-12-2015: Nyt udspil: Det britiske band Coldplay går poppens og dansemusikkens ærinde på det nye album, hvor en opløftende stemning huserer. Læs artikel

Anmeldelse af Hurts - Surrender

16-10-2015: Tre små pladetjek Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...