Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Christian Hjelm - Vaskeægte | musik.guide.dk

Melodier skrevet på fluepapir

Christian Hjelm følger op på en succesfuld debut med lige så stærke og fængende popnumre.

POP
Christian Hjelm:
Vaskeægte
Playground

Christian-Hjelm-albumcover_lo.jpg

Engang for ikke så længe siden var der et dybt skel mellem musik, der var undergrund og mainstream – i salgstal såvel som antallet af kunstneriske panderynker. Men sådan er det ikke ”I disse dage”. Titlen på Christian Hjelms førstesingle er ganske rammende for tendensen, for over sommeren har den været et stort hit i radioen. På såvel den brede, folkelige P4 som på den noget smallere kanal P6.

Det er der ikke noget at sige til. For nummeret er eksponent for den 32-årige nordjydes helt specielle talent – evnen til at lave popmelodier, der klæber sig fast til det indre øre, som var de skrevet på fluepapir.

Den evne viste han allerede for to år siden med solodebuten ”Før vi blev lette”, der blandt andet indbragte ham Årets Steppeulv som bedste vokalist. Den lyse, lidt knækkende stemme er da også det vigtigste instrument, som han formår at anvende mere grundlæggende end blot til lægge ord på melodierne med. Derudover bruges især klaver og synthesizer til at skabe de simple omkvæd, der både på ”I disse dage” og ”Tiden” er så oplagt fængende, at det synes utroligt, at ingen har fundet på dem før.

Popmusik med et tvist

Hertil vil musiksnobber – hvis de stadig eksisterer – måske hævde, at det er der også næsten nogle, der har: At Christian Hjelm lyder som Kim Larsen eller Anne Linnet i slut-1980’erne. Samt at pladens let sentimentale, småmelankolske tekster og det, at der aldrig er langt mellem ”uh-huu-huu” og ”ba-ba-ba-daa”, gør det hele lidt for banalt.

Men det er ikke banalt. Det er enkelt. Desuden har det alt for høj kvalitet til, at man behøver at bekymre sig om fine fornemmelser.

Anmeldelse: Schyy-sensationen er tilbage

26-09-2013: Agnes Obel ryster ikke på hånden på sit opfølgeralbum. Hun byder derimod på rystende nærvær og enkelte gabere. Læs artikel

Anmeldelse: Lykke Li: Wounded Rhymes

04-03-2011: Den svenske sangerinde veksler kærestesorger med et spændende musikalsk udtryk, der er præget af både The Crystals og samtidige sangerinder. Læs artikel

Anmeldelse af Lana Del Rey - Honeymoon

23-09-2015: Lana Del Rey opsøger Californiens sol og skyggesider på spændende nyt album. Læs artikel

Anmeldelse af Ane Brun - When I’m Free

04-09-2015: Den norske sangerinde Ane Brun viser sit værd med nyt gennemarbejdet album. Læs artikel

Anmeldelse af Anne Linnet - Alle mine drømme til dig

26-04-2015: Stærke melodier redder lyrisk jævnt Anne Linnet-album. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...