Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Cæcilie Norby - Silent Ways | musik.guide.dk

Stille og roligt

Cæcilie Norbys nye album er nobelt og nydeligt. Forvent dog ingen vilde overraskelser.

Jazz/Pop
Cæcilie Norby:
SILENT WAYS
ACT Music/Sundance
Er udkommet
 

Titlen på Cæcilie Norbys nye album, ”Silent Ways”, er yderst velvalgt – på godt og ondt. Sangerinden har i sin solokarriere aldrig været en højtråbende selviscenesætter. Hun har derimod forfulgt en teknisk kyndig jazzflid, der har vundet hende respekt internationalt. Men på det noble og nydelige aktuelle udspil – der byder på flere fortolkninger fra et bredt genre-spekter – er hun også så behersket og stilsikker, at kedsomheden saver ubønhørligt i den gren, som hun sidder på.

Albummet er langt overvejende funderet på granitstærkt sangskrivermateriale, men det risikerer lytteren at glemme, når man f.eks. lulles hen i en sommerhyggelig udgave af Dylans ”Like A Rolling Stone”. Sangen blottes for sin oprindelige frådende forbitrelse og indignation, og så er der ikke mange levninger at komme efter.

Gør ikke ondt

Cæcilie Norby leger også med ilden, når hun prøver kræfter med Trent Reznors ”Hurt”, som Johnny Cash har fortolket så ultimativt. Norby ifører sig ikke sangens tornekrone, men kredser forsigtigt i periferien af den tragiske og resignerede kerne. Den melankolsk bølgende pianoballade bliver en devaluering af sangen og synes mest egnet som luftfyld i lounge og lobby. De to Leonard Cohen-fortolkninger, ”Winter Lady” og ”In My Secret Life”, er også pæn og hurtig glemt jazz/pop-vellyd.

Duffys ”Stepping Stone” løftes omvendt til en følsom og sindrigt arrangeret ballade, der afgjort er bedre end originalen. Og når vi er ved trumferne, synger Norby sig uforceret smidigt gennem John Fogertys ”Have You Ever Seen the Rain?”, hvor sangerinden aldrig forråder melodiens indlysende magi til fordel for vokalt blær.

Sidste udkald

Det mest overraskende sangvalg er Soundgardens dystre grungeklassiker ”Black Hole Sun”, som i Norbys tilforladelige jazz-variant også formår at dæmpe sollyset og i øvrigt charmerer med virtuost eskalerende instrumentalt og vokalt friløb.

Med Tom Waits' ”Diamonds & Gold” doseres der tilpas med katte-mjavende vokal, saft, kraft og krydderurter i et jazz/gospel-miks. Men ganske tankevækkende bliver en af de få selvskrevne sange et absolut højdepunkt: Cæcilie Norby har skrevet ”Hymnen” sammen med bassist Lars Danielsson, og den længselsfulde og eksperimenterende ballade sørger for en respektindgydende afslutning.

Men det sker ved allersidste udkald på et album, som ellers mest egner sig til baggrundssummen ved parmiddage eller til stille vibrerende søndage.

Vil Norby raffinere og udfordre sin kunst, markerer ”Silent Ways” trods alt for få viljestærke svømmetag ud af vanens trygge vande.

Anmeldelse af Ginman/Eivør - The Color of Dark

15-09-2014: Filmisk drama med Ginman/Eivør, negle-bidende alvor med The White Album og optræk til voksenadfærd fra Joey Moe. Læs artikel

Anmeldelse af Melanie de Biasio - No Deal

24-03-2014: Melanie De Biasio imponerer på det jazzprægede album ”No Deal”. Læs artikel

Anmeldelse af Caroline Henderson - Lonely House

27-03-2013: Caroline Henderson er ikke træfsikker som ”Mack the Knife” i alle sine Kurt Weill-fortolkninger. Men flere klassikere udsættes for vellykkede bagholdsangreb. Læs artikel

Anmeldelse: Cæcilie Norby with Lars Danielsson: Arabesque

11-10-2010: Cæcilie Norby sætter på nyt jazzet opus blandt andet ord på kompositioner af Ravel, Satie og Debussy. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...