Britney Spears: Circus

Britney Spears:

CIRCUS

Zomba/Sony Music

Udkommer mandag

Hendes unge liv har været et cirkus.

Hun har som barn og teenager optrådt med både smil og mod. Hun har som ung voksen vist sig som storsælgende popprinsesse, og så har hun i de seneste år kastet sig ud i diverse stunts uden nogen form for sikkerhedsnet:

Hun er blevet gift og skilt på kaotisk vis. Hun har haft mistet retten til at se sine børn, hun er blevet frataget hovedansvaret for at styre sin millionforretning, og hun er ustandseligt blevet omringet af paparazzi-fotografer i snart sagt hver eneste mulige private - og pinlige - situation.

Da Spears i fjor udgav albummet ”Blackout”, spillede hun i stor udstrækning med på historierne om, at hun ikke længere var den pæne amerikanske drøm. Hun havde farvet håret sort og sang koldt og kynisk om ”Freakshow” og ”Gimme More” - og om at måtte dele ud af sit liv til sladderpressen.

Lege med fantasien

På forsiden af sit nye album toner hun frem som Hollywood-blondine, mens hun på cd-booklettens øvrige fotos giver den som en cirkusprinsesse, der har overskud til at smile, er klar til at underholde og indstillet på at lege med fantasien - og fotograferne. Som hun synger i sin hilsen til sensationspressekorpset, “Kill The Lights”: »Mr. Photographer, I think I'm ready for my close-up tonight, make sure you catch me from my good side (?). Is that money in your pocket? Or are you happy to see me?«

Den musikalske pakke er også mere overskudsagtig end forgængeren. Albummet består af et afbalanceret miks af kontant elektronisk dansemusik, mere eller mindre sofistikerede popnumre og regulære ballader.

Dermed står det også skrevet henover albummet, at det skal blive en større sællert end ”Blackout”, der har opnået et millionsalg, men slet ikke kan måle sig med Spears' største kommercielle succeser.

Forstand i behold

Den nye plade begynder med hitdrønet ”Womanizer”, der sætter Spears i scene som danselysten letpåklædt kvinde med frækhed og forstand i behold.

Titelnummeret er udstyret med samme hitmaskine, men sangen skiller sig alligevel ud med blødere former i arrangement og produktion, før Spears sætter tempoet ned på balladen ”Out From Under”.

Nummeret hører afgjort til i den banale ende af popskalaen. Men det er et godt bevis på, at Spears meget mere end på forgængeren har været til stede som regulær sanger. En opfattelse, der yderligere styrkes af det stille nummer ”My Baby”, der kan betragtes som en kærlig hilsen til både hendes børn og en allieret blandt familie og venner.

Andre vellykkede momenter er den legesyge ”Mmm Papi” og de dybere og semihurtige ”Blur” og ”Unusual You”. Begge er gjort af den slags melankolske, elektroniske stof, som man fandt på mesterværket ”Ray Of Light”, som en af Spears' mentorer, Madonna, udgav for en halv snes år siden.

Cirkusdronning

Det er dog ikke hvert eneste moment, der for alvor rækker ud til verden. Numre som ”Lace And Leather”, ”Shattered Glass” og ”Mannequin” fremstår med hvert deres kompakte, driftsikre professionelle udseende alt for meget som popmateriale, der er hentet fra det kæmpestore samlebånd, som producerhold rundt om i verden er leverandører til.

Så hvis Britney Spears i de kommende år stræber efter at blive cirkusdronning i popmusikken, er hun nødt til at være endnu mere til stede som chef og smagsdommer under tilblivelsen af sine album.