Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Björk - Vulnicura Strings | musik.guide.dk

Björk er i et stormvejr af strygere

Islands popikon Björk genskaber sit album ”Vulnicura” med fokus på strygerne.

Pop
Björk
Vulnicura Strings
One Little Indian Records

Tidligt i 2015 udgav den islandske popstjerne Björk albummet ”Vulnicura”. Det var en meget eksplicit skilsmisseplade, præget af en masse smerte, vrede og til tider nærmest håbløshed.

Men hvis skurken – den tidligere ægtefælle, kunstneren Matthew Barney – troede, han kunne slippe så let, må han tro om igen.

Med ”Vulnicura Strings” tager Björk nemlig igen fat om skilsmissepladen. Den 50-årige solist sætter sangene sammen i en ny rækkefølge (og udelader desværre ”History Of Touches”) og lader sig i et studie omkranse af et strygeorkester. I denne intime atmosfære bliver der kreeret en lyd af klassisk (pop-)musik, der er fuld af sorg, smerte og raseri. Men indimellem oplever man også små sprækker af lys og håb, som var sværere at få øje på, da man lyttede pladen fra januar igennem.

Det nye opus er et meget personligt kunststykke, og på mange måder virker denne nye udgave af ”Vulnicura” trods færre virkemidler mere spændende og original end studiealbummet, hvor produceren og programmøren Arcas elektroniske eksperimenter til tider gik over gevind, og det var, som om Björk blev fanget i sin idé.

Strygerpladen er uden tvivl også godt og grundigt produceret og mikset. Sådan er Björk. En perfektionist. Alligevel virker den mindre krampagtig og mere menneskeskabt – med plads til åndehuller. Således hører man, efter at ”Quicksand” er slut, en stemme (Björks?!), der udbryder: »Yeah!«

På ”Vulnicura” var det, som om Björk ikke kunne nå frem til en forløsning. Det sker ved at placere ”Family” til sidst og i et stormvejr af strygere. Nu kan hun komme videre med sit liv.

Anmeldelse af Björk - Vulnicura

25-01-2015: Den islandske popstjerne Björk gør efter en skilsmisse op med sin eksmand. Vrede og smerte præger sangene, som dog for mange steder mangler en forløsende popmelodi. Læs artikel

Anmeldelse: Björk: Biophilia

08-10-2011: Björk er tilbage med stærke sange og ny teknologi. ”Biophilia” er hendes bedste album i 10 år. Læs artikel

Anmeldelse af Dicte - Perfume

04-02-2016: Dicte kan være både sårbar og sexet på sit nye album, der følges op af en turné. Læs artikel

Anmeldelse af Rasmus Seebach - Verden ka’ vente

06-11-2015: Rasmus Seebach synger om stort set alle sider af kærligheden på sit nye album. Læs artikel

Anmeldelse af Mew - + -

25-04-2015: Mews kringlede rock er tilført et adrenalinsusende skud pop. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...