Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Beyoncé (MCH Messecenter Herning)

<p> Beyoncé har skønhed og kostumer nok til et uendeligt modeshow, men for få rigtig interessante sange til to timers popkoncert. </p>

MCH Messecenter Herning:

Beyoncé

Søndag aften

»Én af verdens smukkeste og mest celebre superstjerner.«

Sådan beskriver MCH Messecenter Herning den amerikanske r&b-sangerinde Beyoncé, som er gift med hiphopstjernen Jay-Z, har en fortid i den millionsælgende trio Destiny's Child og nu står forrest på scenen i et stort opsat soloshow, som ramte Midtjylland søndag aften.

Trods den åbentlyse stjernestaus lykkedes det kun Festivalkontoret i Skive at sælge 6.500 af de 9.000 udbudte billetter, og det var ifølge koncertarrangør Knud Bjerre mindst 1.000 for lidt.

»Men det er søndag, og det er i Herning,« som han udtrykte det kort inden koncertstart.

Crazy in Love

Hele 9 busser, 18 lastbiler og 130 musikere, kokke, sminkører og øvrige medhjælpere skal der til for at fragte showet rundt i Europa, og der manglede da heller ikke noget, da den 27-årige Beyoncé Knowles trådte ud gennem scenerøgen og – akkompagneret af lysshow og skingre teenageskrig - rystede både numse og naturlige krøller til tonerne af det effektive monsterhit ”Crazy in Love”.

Naturtro tigerstriber

Beyoncé ér smuk og særdeles eftertragtet som både skuespiller, reklamefigur og fodgænger på røde løbere, og jublen var ironisk nok størst efter de korte kunstpauser, da sangerinden kom til syne ved bagvæggen og i nøje koreograferet kattegang tilbagelagde scenens dybde i endnu et af fotograf og designer Thierry Muglers spektakulære kostumer. Først var hun i guldpailletter, så luftig brudekjole, dernæst ultrakort læderskørt og endelig naturtro tigerstriber.

Manglende sange

Men nu var det ikke alene et modeshow, som aftenens gæster havde betalt op til 695 kr. for at opleve. Popmusik handler om gode popsange, og selvom Beyoncé synger bedre og udstråler langt mere personlig charme end eksempelvis Madonna og Britney Spears, har hun et stykke op til sine konkurrerende kolleger, når det kommer til fængende pophits.

Beyoncé bød på en god blanding af ballader og hurtig dansemusik med tonstunge beats, som buldrede i den halvtomme sal, men alt for ofte stod selve sangen i skyggen af den flotte produktion. ”Naughty Girl” og ”Irreplaceable” fremstod som stærke sange, og også ”Halo” og ”If I Were A Boy” fra sidste års ellers halvlunkne tredje album ”I Am...Sasha Fierce” fungerede som kunstneriske højdepunkter søndag aften, men alt for ofte i løbet af det to timer lange maskebal druknede sangene i håndklap og retningsløse beats.

Når det for alvor lykkedes Beyoncé og band at skabe respekt om sangen og ikke den visuelle overlegenhed, var det med en bid af Alanis Morisettes hit ”You Oughta Know” eller med basgangen fra Michael Jacksons ”Billie Jean”.

Anmeldelse: Medina (Tobakken, Esbjerg)

17-02-2012: Medina slingrer mellem at være en sexet dansk dansegulvs-dronning og en parodi på sig selv. Læs artikel

Anmeldelse: Rihanna (Multiarenaen, Herning)

29-10-2011: Rihanna forførte 15.000 mennesker med forrygende popshow i Herning. Hun kunne endda synge. Læs artikel

Anmeldelse: Beyoncé: 4

27-06-2011: Beyoncé leverer flere fine ballade-oplevelser og bevæger sig modigt ind i en sværm af beats. Hun får hjælp fra André 3000 og Kanye West og lader sig inspirere af Stevie Wonder og Earth Wind & Fire. Læs artikel

Anmeldelse: Human League (Store Vega, København)

22-04-2011: Til tider lignede Human League en parodi på sig selv, da de gav greatest hits-koncert i Vega. Læs artikel

Anmeldelse: Lady Gaga (Malmø Arena)

20-11-2010: Den amerikanske popstjerne viste i Malmø Arena stor styrke som sanger og hyldede sine fans. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...