Pop
The Beach Boys: Thats why God made the Radio
Capitol Records/EMI Music
Det var en eftermiddag sidst i 1960'erne, at Brian Wilson iført pyjamas løb ind i et indspilningsstudie og foreslog de andre, at det var tid til en navneforandring: De var blevet voksne, og derfor ville det være mere passende med navnet ”Beach”.
De andre nægtede, og der står The Beach Boys på det nye album, hvor den 69-årige Brian Wilson er forenet med de jævnaldrende Al Jardine, Bruce Johnston, Mike Love og David Marks. De har på forskellig vis været en del af historien om The Beach Boys, der for flere år siden mistede Carl og Dennis Wilson.
Det ville ikke have været nogen sensation, hvis Brian Wilson var fundet død for flere år siden. Han sloges allerede i 1960'erne med en skrøbelig psyke, og han blev bestemt ikke mere ligevægtig af sit forbrug af forskellige slags stoffer.
Han formåede dog at genopstå som solist, og han er inden for de seneste 10 år blevet hyldet for at have skabt ubegribeligt stærke popsange. Samtidig har han trods en svag psyke og en svækket fysik turneret med et stærkt orkester.
Hvorfor så The Beach Boys nu? Den korte version er, at Wilson havde overskud til at spørge de andre - og fik et ja. Pengene har uden tvivl også spillet en rolle. For som de konstaterer på ”Spring Vacation”: »We're back together, easy money, ain't life funny«.
Og det slutter ikke med pladeudgivelsen. Der er også en turné med en koncert i Aarhus den 1. august.
Det vil dog være forkert at gøre det nye album til en indikator for, hvad Beach Boys kan præstere på en scene. For de gamle sangere har i stor udstrækning gjort deres arbejde hver for sig med opbakning fra et talstærkt orkester og produceren Joe Thomas, der uden tvivl har et indgående kendskab til Beach Boys-stilen. For den nye plade lyder, som om den kun kunne komme fra netop denne gruppe i pophistorien.
Albummet begynder godt og slutter overbevisende smukt. Derudover er der øjeblikke med forskellig slags kvalitet og udtryk. Stadig er albummets bundniveau højere end forventet. På begynderen ”Think About The Days” er de gamle drenges vokaler knivskarpe og kædet flot sammen, og de understøttes stort set kun af et piano. Med ”That's Why God Made The Radio” får man lov til at blive i begejstringen. Også selv om det vokale udtryk virker så overbevisende, at der må være tryllet med stemmernes samhørighed.
Med de sidste tre numre kommer åbenbaringen, og hvis man et øjeblik troede, at Brian Wilson var forsvundet, mærker man for alvor hans tilstedeværelse.
På ”From There To Back Again”, ”Pacific Coast Highway” og ”Summer's Gone” bliver Wilsons vision om at kreere popsymfonier realiseret, så hårene rejser sig. I denne treenighed huserer smukke melodier, sære lyde, specielle temposkift og tidløse vokale udtryk.
Denne sangsuite står tilbage som et kunststykke.



