Anmeldelse: Aura Dione: Before The Dinosaurs

Pop-cd

Aura Dione: Before The Dinosaurs

Universal Music

Udkommer i dag

Herhjemme blev det iørefaldende og personligt prægede numre som ”Something From Nothing” og ”Song For Sophie”, som i 2008 definerede Aura Dione som en solist, der måske nok havde noget excentrisk over sig, men som også kunne noget unikt med melodier og engelske gloser.

Fortjent blev sangerinden, der kunne sættes i bås med Suzanne Vega, Tracy Chapman og Dolly Parton, flot modtaget af det danske publikum og hædret med priser.

I Tyskland var det noget andet, som i 2009-2010 blev trukket frem og med succes kom til at sælge historien om danskeren. Den overgearede, lidt sære og småsjove ”I Will Love You Monday (365)” blev et stort hit med et salg på ca. 300.000 stk. på det tyske marked, der hører til blandt verdens største og dermed vigtigste for pladeselskaberne.

Svær balance

Nu er Aura Dione klar med et dusin nye numre, og når man gennemlytter pladen, står det klart, at sangerinden har skullet udføre en svær balancegang - og er kommet ganske godt over på den anden side.

Da hun i arbejdet med sin nye plade har haft verdens største pladeselskab, Universal Music, i ryggen, har der været flere penge end første gang til at udfolde visionerne.

Men der har uden tvivl også været et udtalt krav om, at sangene skulle kunne spille med om placeringerne på hitlisten, og derfor er solisten blevet mandsopdækket af - mandlige - producere, teknikere og musikere.

Midt i denne mandehørm har Aura Dione formået at få understreget, at hun ikke er en marionetdukke, som man kan få til hvad som helst. Hun formår at medbringe egne ideer om tekstuniverser, sangstil og op- og fremtræden.

På albummets cover ser man sangerinden skjule sine bryster bag sit lange mørke hår og en hjerte-halskæde, mens hun skræller et rødt æble, som hun holder foran sit skridt.

Effektivt popdrama

Den dybde, som man fandt på debuten, genfinder man i en ny sang som ”Into The Wild”, der handler om den første store kærlighed, mens et fint lille bevis på Aura Diones evner som melodimager er ”Recipe”. Her synger hovedpersonen let og lystigt, mens hun akkompagneres af akustisk guitar, ukulele og englekor. Så enkelt og flot kan det gøres.

For det publikum, der faldt for ”Monday”-festen, er ”Geronimo” indgangen. Der vrøvles og rimes i et arrangement, hvor Aura til tider minder om Shakira

på verdenshittet ”Waka Waka”.

Med ”Reconnect” går Aura Dione med sin mandehær på jagt efter det store, effektive popdrama med strygere, piano, trommer og masser af guitarer og keyboard. Mindre kunne have gjort det, men det gavner oplevelsen, at Aura Dione ikke er bange for at spille med i forestillingen.

Fine kunstneriske fornemmelser præger bestemt heller ikke sangerinden på ”Friends”. Sangen, der har masser af groove og en lidt for heftig metallisk bismag, er kreeret sammen med det californiske producerteam Rock Mama, der ikke undertrykker, at det har lavet musik til Disney Channel-idoler som Miley Cyrus, Selena Gomez og Demi Lovato.

Jagter en drøm

I stedet for at gå op i dette - for nogle tvivlsomme - faktum har Aura Dione uden tvivl fokuseret på eventyret i at have fået en masse muligheder.

For hun er af natur nysgerrig, som hun forklarer på den vedkommende, iørefaldende ”What It's Like”, og hun jagter en drøm, som hun kan leve af, som hun synger på den naive ”In Love With The World”, mens hun på ”America” med store armbevægelser leger med tanken om den amerikanske drøm.

Om drømmen bliver virkelighed, må tiden vise. Men som hun synger: »The only way you'll ever know/Is when you dare to just let go.«