New York huser verdens bedste bands

<p> Der er poppede og dansable toner i luften på toppen af det forløbne års musikalske rangliste. </p>

Animal Collective fra New York har med albummet "Merriweather Post Pavilion" skabt årets bedste populærmusikalske værk, hvis man skal tro den britiske musikkæde HMV's såkaldte "poll of polls", "meningsmålingen over alle meningsmålinger", for 2009.

"Albummet bliver ved med at sælge stabilt, eftersom flere musikentusiaster opdager det, når rygtet spredes fra mund til mund", siger HMV's rock- og pop-manager, John Hirst, ifølge avisen Daily Mirror.

Toppen af listen, som HMV har sammensat af nomineringer fra 34 musikmedier i Storbritannien og Irland, domineres af grupper, der laver deres musik i New York. Ud over Animal Collective fylder Yeah Yeah Yeahs, Dirty Projectors og Grizzly Bear således godt op i top-5 over årets bedste album.

Hjemme i USA nyder Animal Collective også stor respekt. Den respekterede musikhjemmeside Pitchfork har "Merriweather Post Pavilion", der er trioens ottende studiealbum, øverst på sin liste over de bedste 50 udgivelser i 2009.

Musikalsk tendens

Det er dog ikke kun i de engelsktalende lande, at Animal Collective vinder musikkritikernes anerkendelse. Herhjemme har et af landets førende musikmagasiner, Soundvenue, kåret "Merriweather Post Pavilion'" til det mest suveræne album i 2009, samtidig med at det tegner billedet af en musikalsk tendens.

"At et trods alt stadig relativt kantet album som dette favnede så bredt er tilmed et rørende pragteksempel på den uforudsigelige og åbensindede musiktid, vi lever i", lyder begrundelsen fra magasinet, der placerer Grizzly Bear og Dirty Projectors på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Ritzau

Anmeldelse: Animal Collective: Merriweather Post Pavilion

12-01-2009: Animal Collective leverer flere numre af høj kvalitet. Indimellem fremkalder de dog momenter, der står frem som psykedeliske eksperimenter på stedet.

Læs artikel

Anmeldelse: Lady Gaga: Born This Way

21-05-2011: Lady Gaga gentager velkendte hitformularer og lyder som både Whitney Houston, Madonna og Shania Twain på det nye album, der er for gavmildt med numrene. Læs artikel

Anmeldelse: Oh Land: Oh Land

10-03-2011: Oh Lands meget omtalte album viser den største styrke i begyndelsen. Læs artikel

Anmeldelse: Fagget Fairys: Feed the Horse, Maria Timm: The Plan, Karen: Stiletto

08-04-2009: Fagget Fairys får fire stjerner for sexfikseret electro-plade. Maria Timm får samme karakter for topmelodisk album, mens Karen må nøjes med to stjerner.

Læs artikel

Anmeldelse: The Eclectic Moniker: The Eclectic Moniker

12-05-2012: Man kommer ikke uden om, at solen skinner og humøret er lige så højt som temperaturen på danske The Eclectic Monikers lille musikø. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...