Andrew Bird: Noble Beast

Andrew Bird

Noble Beast

Bella Union/Bonnier Amigo Music

Den amerikanske sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Andrew Bird favner vidt. Hans forrige album – den to år gamle ”Armchair Apocrypha” (2007) - landede blandt årets bedste rockudgivelser i mindre kendte musikblade såvel som på gængse hitlister. Andrew Bird har optrådt på The Late Show med David Letterman, spillet støttekoncert for Barack Obama, og har i det hele taget formået at nå bredt ud med sin alternative rockmusik.

Det har sangskriveren gjort med en uendelig række klassiske sange, der er skævt produceret med alternativ instrumentering.

Moderne folk

Det gælder også den aktuelle opfølger ”Noble Beats”, der indeholder alt fra popsange til akustisk orienterede ballader.

Det iørefaldende fløjtetema på åbningsnummeret ”On No” kalder på den moderne folkpop, som engelske Golfrapp dyrker på deres seneste album ”Seventh Tree”, mens ”Not a Robot, but a Ghost” levner plads til lidt mere støj.

Uanset udtrykket formår Andrew Bird gang på gang at præsentere sine holdbare sange på en uforudsigelig måde.

Respekt blandt kolleger

Andrew Bird er ingen nybegynder på den amerikanske rockscene. Han har udgivet en lang række studiealbum samt et par plader med liveoptagelser siden debuten ”Music of Hair” fra 1996. Han nyder stor respekt blandt sine kolleger og har blandt mange andre indspillet med den tidligere Throwing Muses-sanger Kristin Hersh og country-rockeren Bonnie ”Prince” Billy, hvis producer Mark Nevers spiller en stor rolle på det aktuelle album.

Vennerne hjælper også gerne til på Andrew Birds udgivelser. Også på ”Noble Beast”, hvor både Emil Svanängen fra Loney, Dear og Andreas Werliin fra Wildbirds & Peacedrums medvirker på det stille indslag ”The Privateers”.

Nøgne sange

”The Privateers” er et godt eksempel på den musikalske udvikling, der præger Andrew Bird karriere.

I forhold til sangskriverens guitarstøjende fortid har han og producer Mark Nevers her ladet flere af de sarte indslag fremstå nærmest nøgne. Den enkle instrumentering klæder sange som eksempelvis ”The Privateers”, der er så stærke, at de sagtens kan klare sig uden den store musikalske indpakning.