Find mere om:
ABBA-museum åbner i dag | musik.guide.dk

ABBA-museum åbner i dag

<p> Rygterne om en Abba-verden har svirret i årevis - nu er de blevet til virkelighed i London. </p>

Kun Elvis Presley og Beatles har solgt flere plader end ABBA, og fra i dag kan fans komme helt tæt på den svenske supergruppe, når det omrejsende museum ABBAWORLD har verdenspremiere ved Earls Court i London

ABBAWORLD består af 25 rum og spænder over 2.800 kvm og griber helt tilbage til de fire svenskeres teenageår for at fortælle historien om, hvordan de fandt sammen og satte markante aftryk i musikhistorien.

Udover farverige silkekostumer og hidtil ukendte fotos kan publikum også stifte bekendtskab med en tro kopi af ABBA’s studie såvel som sommerhuset, hvor Björn og Benny skrev og komponerede flere af gruppens største hits.

Optræd side om side med ABBA

Det er et moderne, interaktivt museum, som bl.a. giver fans mulighed for at optræde side om side med en holografisk video-version af gruppen.

Alle optrædener bliver tilmed optaget, så man har mulighed for at gense sin optræden online på museets hjemmeside.

Ved indgangen bliver alle gæster endvidere fotograferet, og billeder bliver herefter fremvist på diverse skærme under besøget, så man som publikum kan se sig selv optræde på ABBA’s albumcovers, plakater og ikoniske billeder.

Det er på den måde et moderne museum, som ifølge museets hjemmeside ønsker at omfavne publikum i hvert eneste af museets rum ved at give et anderledes indblik i gruppens historie.

Rygterne har svirret i årevis

Rygterne om et ABBA-museum har svirret i flere år, og det var oprindeligt meningen, at museet skulle åbne i et pakhus i Stockholm.

Museet på 6.500 kvm skulle have åbnet i juni 2009, men stødte på uforudsete problemer og blev derfor skrinlagt.

LÆS MERE: ABBA-museum udskudt

Fra i dag er ABBAWORLD dog endelig en realitet, og museet kan opleves i London til og med den 28. marts.

Det er endnu uvist, hvilket land det omrejsende, interaktive museum derefter rejser til.

Læs mere om ABBAWORLD her

Nyhed: Pop-legende i krig mod kopi-bands

08-06-2010: Et af alle tiders mest poulære popbands har fået nok - og det kan få konsekvenser for dansk succes.

Læs artikel

Nyhed: Afsløring: England dumpede ABBA

28-01-2010: ABBA er forbløffet over nye oplysninger om, at England i 1974 gav "Waterloo" nul Grand Prix-point.

Læs artikel

Anmeldelse af Abba - Live At Wembley Arena

13-10-2014: Selv om Abbas karriere kun varede en halv snes år, er kvartetten stadig en succes. En liveoptagelse fra London i 1979 gør dog intet godt for bandets renommé. Læs artikel

Nyhed: Stor succes for Sade i USA

18-02-2010: "Soldier Of Love" direkte ind på den amerikanske albumhitlistes førsteplads. I Danmark debuterer pladen på en 4. plads.

Læs artikel

Nyhed: Jackson-gys bevares som nationalskat

30-12-2009: Michael Jackson steg op fra graven i musikvideoen til monsterhittet "Thriller" og dansede sig blandt zombier ind i hjerterne på musikelskere verden over.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...