A Camp: Colonia

A Camp

Colonia

Universal

Det er stadig en lille hemmelighed, men Nina Persson fra The Cardigans har i sit musikalske voksenliv udviklet sig til at være en af Skandinaviens bedst artikulerede kvindelige sangskrivere – med en særlig tørt vittig stil.

Nina Persson blandede sig for første gang for alvor i The Cardigans udtryk på mega-sælgeren ”Gran Turismo”, og sangerinden trådte lyrisk i karakter på Cardigans-mesterværket ”Long Gone Before Daylight” (2003). Her kunne man nyde et tekstunivers bristefærdigt af stort hjerte og desillusionerede observationer, der er i slægtskab med både Morrissey og Leonard Cohen.

Men Nina Persson serverede sideløbende flere lækkerier for de opvakte plade-entusiaster.

Blå skønhed

Sangerinden levede nemlig sin kærlighed til alternativ country ud i sideprojektet A Camp, og 2001-albummet (som bare hed ”A Camp”) hører i hvert fald til blandt de mest aflyttede skiver i min pladesamling: ”Frequent Flyer”, ”I Can Buy You”, ”Song for the Leftovers”, ”Algebra” og den fine udgave af ”The Bluest Eyes in Texas” (kendt fra filmen ”Boys Don't Cry”) var med til at gøre pladen til en rå diamant pløjet op af natsort svensk muld.

Med passende pop-mytologisk tålmodighed vender den i dag 34-årige sangerinde nu tilbage til sit gamle prærieland, og der ”campes” igen i det fri. Musikalsk er der udsigt til høj himmel og vidtstrakte landskaber, hvor tempoet er sindigt og eftertanken rugende. Perssons rejsekammerater ud i det blå er Niclas Frisk (Atomic Swing) og hendes mand Nathan Larson (fra bandet Shudder to Think).

De har hjulpet til med sangskrivning og produktion, og A Camp har haft studie-visit af bl.a. James Iha (Smashing Pumpkins), Joan Wasser (Joan as Policewoman) og Mark Linkous (Sparklehorse).

Narren krones

Der åbnes melodisk dragende og dramatisk med den forunderligt valsende ”The Crowning”, hvor narren krones under stort grotesk ståhej: ”So let’s raise our glasses/to murderous asses like you/may you sleep soundly” lyder det sarkastisk i den vittigt poetiske fortælling.

Den slags gyldne stunder får vi en håndfuld af på ”Colonia”, hvor syrlig ironi og hed passion stritter og kradser i den tilsyneladende tilforladelige popmusik.

”Stronger than Jesus” er lige så stærk som titlen med en suveræn melodi og et soul-fedt horn- og kor-arrangement.

Yndet Persson-tema

Sangen er også en genvisit til et yndet Persson-tema, hvor hun forundres over kærlighedens på en gang helende og destruktive kraft: ”See the people heading for disaster/Standing in line, just looking for a little fun/Love is a fire, a hot hot blaster/and we’re the Belgians burning in the Congo sun.”

Andre pletskud: ”Love has Left the Room” med et skønt stryger-arrangement og et sanseligt refræn, der kan udløse både gåsehud, gys og gråd, hvis man står vaklede i et skrøbeligt øjeblik. Det samme med den vidunderlige duet mellem Nina og landsmanden Nicolai Dunger (”Golden Teeth and Silver Medals”). Nyd lige følgende skævt humoristiske refræn: ”Golden teeth and silver medals/Beauty marks and scars/that is what we got”.

Kendt fra tv

Den nervøse guitar-klang på “Chinatown” er en listig reference til Television - for dem der husker 70’er-bandet - og som mange andre sange på “Colonia” er balladen en blomst, der langsomt folder sin skønhed ud for den tålmodige lytter.

Desværre falder niveauet og energien noget på albummets tre sidste sange, men det er skønhedspletter på et ellers forrygende originalt og nutidigt popværk.

Så vi ser allerede frem til tredje epos fra A Camp – om otte til ti år.

I A Camp-land er der nemlig ikke noget, der haster.