Van Dyke Parks (Arena)

Arena, Roskilde Festival:

Van Dyke Parks

Søndag

Måske er det ikke så mærkeligt, at Van Dyke Parks er langt mere kultfigur end kendis.

Når man f.eks. laver et musikalsk værk om firsernes handels-krig mellem Japan og USA og har leveret sangtekster til The Beach Boys mest flippede periode, er det ikke ligefrem i supermarkedernes top ti-hylder man skal regne med at blive eksponeret.

Småskørt

Det var da også en del mere end små-skørt, da den 67-årige amerikanske original sammen med bl.a. DR UngdomsEnsemblet søndag kl. 13 plejede festivalgæsternes tømmermænd med en gang orkestermusik.

Van Dyke Parks - bakket op af masser af musikalske gæster - lød mere fascinerende end egentlig fængslende, da han f.eks. selv sang et musical- klingende avantgarde-nummer, der handlede om et historisk olieudslip i Europa!

Charter-hygge

Andre numre gjorde grænsen flydende mellem James Last-charter-pop og Hollywood-soundtrack skabt på syre og belagt med Brian Wilsons skæve harmoni-forståelse.

Ind imellem skyldtes unoderne dog helt banalt, at forståelsen mellem de mange sammenbragte musikere haltede og rodede. Men som kult-indslag på en ellers ret rock-domineret festival, var det fornøjeligt med særprægede orkestertoner, der både flirter med calypso, pop og sært drømmende hypnose.

Den gråhårede ældre orkesterleder opsummerede det selv sidst ved koncerten: ”Musik er en flugt for mig.”