Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Wienerfilharmonikerne (DR Koncerthuset) | musik.guide.dk

Wienerfilharmonikerne (DR Koncerthuset)

Turboklang og toppræcision - Wienerfilharmonikerne slap lørdag de enorme symfoniske hestekræfter løs i tre brusende Sibelius-symfonier i DR Koncerthuset.

WIENERFILHARMONIKERNE

Sakari Oramo dirigent

Lørdag aften.

Koncerten var en del af en turné, der desuden bringer orkestret til Aalborg, de nordiske hovedstæder samt Carnegie Hall i New York og John F. Kennedy Centret i Washington.

Komponisten, jeg møder på metrostationen, er ikke helt tilfreds med Wienerfilharmonikernes valg af repertoire ved aftenens gæstekoncert i DR Koncerthuset.

”Kunne de ikke bare have spillet en Bruckner-symfoni,” ærgrer han sig.

Overjordisk præcision

På papiret virker de tre Sibelius-symfonier, som orkestret programsatte, da dirigentlegenden Lorin Maazel lagde sig syg få dage før koncerten, måske også lidt nicheagtige, lidt ens, lidt aparte for et orkester af denne kaliber.

Men da den kæmpe flok af dybe strygere lader den dystre skala i starten af Sibelius’ Symfoni nr. 7 bruse ud i salen med ekstrem power, virker værkerne som det rigtige valg. For finnens musik er fyldt med den slags storladne steder, hvor kæmpeorkestret kan slippe de magiske muskelkræfter løs og indhylle salen i symfonisk vellyd i verdensklasse.

Det gør de så. På podiet er den finske dirigent, Sakari Oramo, med det lilla skærf om den kridhvide skjorte den dynamiske indpisker, der driver musikken frem med smidige, energiske fagter. Instrumentsektionerne er fuldstændigt tæt sammensmeltede. De sætter ind med overjordisk præcision.

Træblæserne lyner brillant. Messingblæserne trykker den af i bunden. Paukisten lægger øret helt ned til instrumentets udspændte skind og fremtryller verdens blødeste hvirvler.

Organisk flow

Et stormende bifald efter Sibelius’ Symfoni nr. 7 – og orkestret er straks videre til mesterens Symfoni nr. 5. Igen med gnistrende træblæsere og strygergrupper, der klinger som ét multifarvet instrument. Spontant klapper folk mellem satserne, men Oramo vifter dem af. Vent!

Musikerne bevæger sig organisk i musikkens flow. En wienersymfoniker er stadig pr. definition en mand. Spidser man øjne, kan man spotte fem kvinder i det over 100 mand store orkester. Kvinderne er ikke i kjoler, men i stramtsiddende, sorte jakkesæt. Deres mandlige kolleger så vist helst, at de slet ikke spillede med.

I pausen fyldes foyeren af euforiske lyttere. Ord som ”Oh”, ”ih” og ”åh” genlyder i køerne ved kaffediskene. Det danske vokabularium rummer ingen ord, der dækker oplevelsen.

Berusende finske floder

Man svælger en solbærsaft og går så med skærpede sanser tilbage for at blive beruset af endnu et nationalromantisk powerridt. Den nøgne klarinet åbner inderligt Sibelius’ Symfoni nr. 1. Sakari Oramo er om muligt endnu mere vild og viril på podiet. Han får så megen fed, fyldig vellyd ud af sit orkester, og alle indsatser times ultrapræcist. Træblæserne triller så sprødt, at det kildrer i øregangene. Messingblæserne brøler som brusende finske floder. Strygerne pizzikerer næsten uhørligt.

Stående bifald – og så sker det, alle har ventet på: Orkestret sætter i med en superenergisk udgave af Johann Strauss’ Tritsch-Tratsch-Polka. Det går over stok og sten, og pludselig sidder vi alle i Musikverein i Wien den første januar om formiddagen. Man forstår, hvorfor det tager år at få billetter til netop den nytårskoncert.

Oh Wienerfilharmonikere – den symfoniske verdens mest velsmurte sportsvogn. Kom snart tilbage til København.

Blå bog om Wienerfilharmonikerne

Orkestret blev grundlagt i 1842 af komponisten Otto Nicolai.

Orkestret er verdensberømt for sin årlige nytårskoncert, der transmitteres fra Den gyldne Sal i Musikverein i Wien til over 70 lande.

Ved dette års nytårskoncert spillede orkestret bl.a. et værk af danske H. C. Lumbye.

Orkestret stemmer kammertonen en anelse højere end andre orkestre, så klangen bliver ekstra glansfuld.

Orkestret adskiller sig fra andre ved at være selvstyrende. Alt afgøres demokratisk, og siden 1993 har orkestret ikke haft en fast chefdirigent.

Se mere på www.wienerphilharmoniker.at

Anmeldelse: Sarah Chang (Odense Koncerthus)

14-04-2011: Verdensviolinisten Sarah Chang i Odense. Læs artikel

Anmeldelse: DR SymfoniOrkestrets Torsdagskoncert (DR Koncerthuset)

18-05-2012: Italienske Enrico Dindo manede sjæleætsende ondskab og stille gru frem i Sjostakovitjs Cellokoncert nr. 2. Læs artikel

Anmeldelse: Midori og Det Kongelige Kapel (Operaen)

22-10-2011: Japansk-amerikansk strygerstjerne optrådte afmålt og lukket om sig selv i Brittens Violinkoncert. Læs artikel

Anmeldelse: Renée Fleming og Tivolis Symfoniorkester (Tivolis Koncertsal)

16-08-2011: Verdenssopranen Renée Fleming rullede Richard Strauss’ følelsesladede lieder ud i Tivoli. Læs artikel

Anmeldelse: Wiener Philharmoniker: Beethoven Symfonier

18-03-2011: Wiener Philharmonikerne og Christian Thielemann har indspillet Beethoven til at fordybe sig i og leve med. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...