75 år og i fremdrift

SYMFONISK SAL MUSIKHUSET AARHUS: 75 års koncert Aarhus Symfoniorkester

Dir.: Giancarlo Andretta

Rudolf Buchbinder, klaver

Der er ingen grund til at være karrig med stjernerne, når provinsens ældste symfoniorkester fejrer sit 75 års jubilæum midt i en frodig udvikling og i en sal, som giver de allerbedste betingelser for, at udviklingen fortsætter. De reelle forhåbninger til orkestrets fremtid må tælle med.

De gav jubilæumskoncerten et ekstra pust. Den var af en kvalitet, som man næppe ville have drømt om ved forrige jubilæum, med hvilket tal dette så måtte forsynes. Den nye symfoniske sal har været orkestrets hjemsted i knap to et halv år. Forinden da var orkestret uden fast spillested, hvor det både kunne holde prøver og give koncerter, og hvor de akustiske forhold ikke skulle bekæmpes, men tværtimod gav noget.

Vi må dog erindre om, at næste mål er en udvidelse til normal symfoniorkester-størrelse, som kollegerne i Nordens næststørste byer alle har det.

Så til fødselsdagskoncerten.

Nye variationer fra Ruders

Poul Ruders har til lejligheden skrevet et godt en halv time langt variationsværk, ”Händel Variations”, over en lille melodi fra bourréen i Händels ”Water Music”. Man fornemmer, at Ruders har fattet kærlighed til melodien, og at han har nydt at komponere ikke færre end 90 (!) variationer derover. De glider over i hinanden, begynder i Händels stil, men der kommer mere og mere Ruders ind i musikken. Den er symfonisk komponeret med fin fingerfornemmelse, men igen og igen overrasker musikken med pludselige, anderledes indfald. Ruders trænger ind bag melodiens muligheder for at vise nye sider. Han gør det med en ret virtuos instrumentation, som tilgodeser alle instrumenter.

Orkestret udnyttede det med fuld spilleglæde og dygtighed, og chefdirigent Giancarlo Andretta lod værket udfolde sig sikkert og karakterfuldt og med en tilbundsliggende ro, som gav ekstra kraft til Ruders ofte urolige indfald. Vi venter på indspilningen af denne opførelse, som kan føre os dybere ind i vældet af inspiration.

Her var ånd

Andretta fik en tilsvarende helhed ud af et andet dansk værk, Carl Nielsens femte symfoni. Man kunne først fornemme en italiensk melodiglæde, hvor man måske ikke har gjort det før. Man har også før kunnet høre skarpere kanter og mere dramatiske udladninger, men kontrasterne fik alligevel det rigtige spillerum i den rette sammenhæng. Carl Nielsen kan spilles på mange måder. Også denne overbeviste.

Der var Mozart mellem de to danske komponister. Rudolf Buchbinder var solist i Mozarts sidste klaverkoncert, nr. 27 i B-dur, med finalesatsens ”Kom maj, du søde milde”, i virkeligheden en børnesang af Mozart selv. Det var en vidunderligt afslappet og dog tæt, indholdsrig gengivelse med et ægte wienerisch præg. Andretta og orkestret fandt tæt ind på Buchbinders fine Mozart-spil. Her var ånd.