Der er stadig købere til klassiske cd'er

Der sælges stadig færre cd'er, forlyder det, men den klassiske musik holder sig ret pænt fri af farten nedad. Den klassiske musiks publikum vil gerne have læseværdige tekster. Mange har også en alder, hvor downloadning er et fremmedord. Universals to dobbeltsæt med ”Største klassiske øjeblikke” var flere dage før jul solgt i et oplag på 35.000 hver. Det er det samme som 140.000 cd'er. Det vidner om interesse hos et nyt publikum, som cd'erne primært er beregnet for.

Morten Ernst Lassen og Ole Jochimsen har udvalgt for Universal. Med kun Carl Nielsens ”Tågen letter” og ouverturen til ”Maskarade” er det ikke blevet et specielt dansk sæt. Der åbnes med de første to minutter af Richard Strauss' ”Also sprach Zarathustra”, men normalt skæres der ikke i satser. Tjaikovskijs 1812-ouverture med Esa Pekka-Salonen høres med alle sine 17:37 og Ravels ”Bolero” med Karajan på 16:09. En specialitet er Richard Strauss' smukke ”Morgen” med Dietrich Fischer-Dieskau. Det er topindspilninger hele vejen, og det gør de 53 stykker interessant for alle (Universal: Største Øjeblikke I og II, lavpris).

To gange Verdi

Glem ikke 2009-indspilningen af Verdis ”Requiem”: Antonio Pappano afbalancerer det dramatiske og det meditative. Pappanos solistkvartet er glimrende. Anja Harteros er en spændende dramatisk sopran, Sonia Ganassi har en indlevet, rund mezzo-stemme, mens Rolando Villazon nok stadig kan glæde sine fans. Topsolisten er den fremragende bas René Pape. Kor og orkester fra Roms Santa Cecilia (EMI 6 98936 2).

Der er også kommet en ældre indspilning af Verdis ”Requiem”, som må høres, hvis ens ører ikke er ensrettede mod moderne teknik. Den er fra 1959 med Metropolitan Operaens kor og orkester under Bruno Walter, som musicerer med en egen følsomhed, uden at musikken mister sin dramatiske friskhed. Man hører hurtigt, at den store Verdi-sangerinde Zinka Milanov er indisponeret, og hun erstattes under opførelsen af den fortræffelige Heidi Krall, som sang en del mindre partier på The Met frem mod Musetta i ”La bohème”. Mezzoen Rosalind Elias, den pragtfulde tenor Carlo Bergonzi, som er en klasse over Villazon, og bassen Giorgio Tozzi er efter Milanovs retræte en fantastisk solistkvartet (Idis 6575, medium pris).

Sødme og klarhed

Sjældne indspilninger med den unge Elisabeth Schwarzkopf, vol. 2, bringer studieindspilninger fra 1946-1954, og de 75 minutter er spændende lytning. Det meste er dog ikke ukendt for samlere. I Grubers ”Stille Nacht” (Glade jul) glider Schwarzkops sopran ikke helt ideelt sammen med koret, men stemmen har både sødme og klarhed og dertil virtuositet i Johann Strauss' ”Frühlinsstimmen”. Indspilningen med Otto Ackermann er nok hendes bedste af Richard Strauss' ”Vier letzte Lieder”. Hun synger Händel med Josef Krips, Puccini med Karajan, Bizet, Gluck, Schubert, Gluck og Bach (Idis 6576, medium pris).

Den unge Bernstein i spidsen for New Yorks filharmoniske Orkester på hjemmebane med Tjaikovskijs fjerde symfoni i 1958 og i Leningrad med Beethovens ”Egmont”-ouverture og Ravels ”La valse” i Moskva året efter. Det er brændende engagement og temperament og undertiden meget specielle ideer. Bernstein får én til at lytte på en ny, åben måde (Idis 6577, medium pris).

Mozart-momenter

De årlige udgivelser fra Orfeo hentet fra Salzburg-festspillenes arkiver er altid spændende, i år således en Mozart-koncert fra 1958 med Concertgebouw Orkestret dirigeret af Wolfgang Sawallisch. Hans Mozart er prægnant klar med en dramatisk impuls. Han giver musikerne spillerum, og helhedsindtrykket er en dejlig naturlighed med en behageligt slank og udtryksrig klang både i den lille og i den store g-mol- symfoni. Den da 28-årige Friedrich Gulda spiller Mozarts es-dur klaverkoncert nr. 14 med stor klarhed og rytmisk præcision og alligevel med de åndeløse Mozart-momenter (Orfeo C 795 091 B).

Dem er der vidunderligt mange af på ”The Gulda Mozart Tapes”, fem cd'er, som kom i to omgange i 2006 og 2007.

Har man dem ikke, skal man gribe til, nu da de foreligger i en boks med en bonus-cd med andre sjældne Gulda-optagelser. 16 Mozart-sonater blev optaget i Guldas arbejdsrum af ham selv og først udgivet efter hans død. Det er Mozart for livet (DGG 477 8466, seks cd'er, lavpris).

Intim musik

Emerson Strygekvartet har været her igen. Dens seneste cd er en af de mest spændende med Janáceks to kvartetter, som er stor, intim musik, hvilket fremgår af titlen på den anden kvartet: ”Intime breve”. Ekstra får man tre madrigaler af Martinu for violin og viola (DGG 4778093).