Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Mark Knopfler (Forum) | musik.guide.dk

Mark Knopfler (Forum)

<p> Mark Knopfler nærmest overstrålede sin fortid ved en dybt sympatisk koncert i Forum. Flere af hans gamle sange har aldrig lydt bedre. </p>

Forum, Frederiksberg:

Mark Knopfler

Lørdag

Han er efterhånden blevet 58 år.

Og det kan godt være, at skotsk/engelske Mark Knopfler er lidt stivnet i betrækket, og at han har fået en dinosaur-art opkaldt efter sig ("Masiakasaurus knopfleri"; de pågældende palæontologer lyttede nemlig til hans musik).

Men Mark Knopfler er ikke noget tungt trampende fortidslevn på kanten af retfærdig udslettelse. Hans bedste sange er fortsat relevante, og hans musik har sat sig ud over tid og sted.

Han minder således mere om en værdig skikkelse fra en svunden tid - dengang for tusind år siden, da musikken stod stærkere end marketing: En distingveret herre i jeans og løsthængende skjorte, der ikke længere spiller musik - men som nu simpelthen er blevet en del af den.

Knopfler synes at hvile i sig selv, og han insisterer på at dyrke en mere nuanceret musik end tilbage i de kommercielle jubel-dage med Dire Straits. Så i et udsolgt Forum spillede han sig helt ud i vindblæste country-afkroge og opløste tid og sted med knitrende akustisk folkemusik-magi. Publikum var med ham hele vejen - men fik selvfølgelig et nostalgisk strøm-stød i panden, da Knopfler også flirtede med sin gamle rolle som guitarhelt.

Tyk telegraf-tråd

Det blev til en tur tilbage til "Telegraph Road", der er en mesterlig omgang fintfølende progrock med episke dybder i musikken - og i lyrikken om en nybygger-bys storhed og fald. "Sultans of Swing" fik også hvad den skulle have af fjederspændt ekvilibristisk guitar, og det er jo både spøjst og passende, at Knopflers/Dire Straits gennembruds-hit fra 1978 handler om et utrendy band i en turbulent tid.

Afstikkerne til gamle klassikere rundede det helt uimodståelige, da Knopfler og hans meddigtende band gav en smuk tilbageholdt "Romeo & Juliet", der med sin rolige fremdrift fik sangens dybe furer i panden til at fremstå klarere.

Endelig bød den universelle "Brothers in Arms" på gåsehuds-gys fra start til slut med harmonika-sukken, tudende orgel-flader og guitar-sang, så ord blev overflødige.

Glemt guld

Det var også sigende for koncertens høje niveau, at Knopfler slap af sted med ikke at spille flere af de bedste sange fra det nye album "Kill to get Crimson".

Det gik godt, fordi det resterende materiale på albummet også holder, og udspillet tæller blandt sangskriverens bedste soloalbum.

Et par dyk i intensiteten med nogle sovepude-bløde ballader skadede heller ikke helhedsindtrykket nævneværdigt. For Mark Knopflers repertoire var ellers formidabelt.

Han magter som en af de få at tæmme lyden i kolossen Forum, og han er et levende bevis på, at 80'er-årtiet faktisk i nogle tilfælde er bedre end dets ry: Det kliche-krasse modebegreb - respekt! - giver mening i denne sammenhæng.

Kort om Knopfler

  • Mark Knopfler blev født 12. august 1949 i Glasgow, Skotland. Familien flyttede senere til Newcastle i England. Knopfler var som ung med i en række ukendte bands, og han blev uddannet fra University of Leeds. Men det blev musikken, der blev hans levebrød. Mark Knopfler hittede med bandet Dire Straits og debutsinglen "Sultans of Swing" (1978).
  • Det vurderes, at Dire Straits/Knopfler har solgt cirka 118 millioner album.
  • Knopfler opløste i stilhed Dire Straits i midten af 1990'erne og havde da allerede gang i en solokarriere med en række meget populære soundtracks.
  • Solo-album-diskografi: "Local Hero" (1983), "Cal" (1984), "Comfort And Joy" (1984), "The Princess Bride" (1987), "Last Exit to Brooklyn" (1989), "Golden Heart" (1996), "Wag the Dog" (1998), "Metroland" (1999), "Sailing to Philadelphia" (2000), "A Shot at Glory" (2001), "The Ragpicker's Dream" (2002), "Shangri-La" (2004), "All the Roadrunning" (med Emmylou Harris, 2006) og "Kill to Get Crimson" (2007).
  • Mark Knopflers hjemmeside.
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...