Find mere om:
Nyhed: Kor hev Grammy hjem til Danmark | musik.guide.dk

Nyhed: Kor hev Grammy hjem til Danmark

<p> Nok var det Beyoncés priser, der trak overskrifter, men der var faktisk også en klassisk pris til et dansk kor. </p>

Det skriver DR Nyheder

Det lykkedes nemlig i nat for Paul Hillier og hans danskbaserede Theatre of Voices og vokalensemblet Ars Nova at vinde en Grammy for "bedste præstation af et lille emsemble" i den klassiske kategori. Det skete for cd'en The Little Match Girl Passion med musik af David Lang - naturligvis over H.C. Andersens rørende fortælling om den lille pige og hendes svovlstikker.

Fantastisk

- Det er fantastisk. Vi håber, det åbner nogle døre for os, så vi kan sælge nogle koncerter og cd'er, især internationalt, fortæller manager for Ars Nova, Thomas Kiørbye, til DR Kultur.

Han og resten af ensemblet glæder sig forståeligt over den nyvundne pris, som Thomas Kiørbye kalder "en fjer i hatten". Ars Nova har tidligere vundet priser for deres musik, senest ved P2 Musikprisen. Og det er da også tidligere blevet til international hæder.

Største pris

- Men det er ved at være nogle år siden. Og denne her er inden for feltet den største pris, vi har vundet, siger Thomas Kiørbye til DR Kultur.

I kategorien for bedste vokale præstation var blandt andet Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen nomineret for en Bach-cd med Anne Sofie von Otter, men de tabte til Renée Flemings seneste udspil, som hun blandt andet besøger Danmark med i efteråret.

Årets bedste klassiske album og bedste korpræstation blev Michael Tilson Thomas og hans San Franciscos symfoniorkester og kors indspilning af Mahlers 8. symfoni. Symfoniorkestrene i Boston og London vandt også priser for deres orkesterarbejde, mens Evgeny Kissin vandt solistprisen for sine klaverkoncerter af Prokofiev.

Kilde: DR Nyheder

Anmeldelse: Johannes Ockeghem og Bent Sørensen: Requiem

02-03-2012: Det ældste flerstemmige rekviem, vi kender, får denne gang Bent Sørensens vedkommende nutid kilet ind i sig. Læs artikel

Anmeldelse: Byrd, Hopkins m.fl.: The christmas story

19-12-2011: Den ligner allerede en ny-klassiker, julepladen fra Paul Hillier og hans to vokalensembler Ars Nova og Theatre of Voices. Læs artikel

Anmeldelse: Ars Nova Copenhagen: A Bridge of Dreams

24-10-2011: Nutidig vokalmusik fra de fjerne lande. Læs artikel

Anmeldelse af Oslo Gospel Choir - Musikkens Hus, Aalborg

11-12-2014: Julekoncert: Havde man forventet en sukkersød og sentimental julekoncert med Oslo Gospel Choir, var man gået forkert. Der var både nordiske folketoner, sort amerikansk gospellyd og fællessang med Tore W. Aas i spidsen for det velklingende kor. Læs artikel

Anmeldelse: MacMillan, Elgar, Howells m.fl.: A Song of Farewell

25-05-2012: Det forundrer ikke, at McCreesh med sit Gabrieli Consort-kor trækker guldtråde ud af en flok engelske komponisters kredsen om døden. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...