Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Klaverspil med kraft og ild | musik.guide.dk

Klaverspil med kraft og ild

<p> Den unge franske pianist Lise de la Salle på Langeland </p>

Stoense Kirke, Langeland

LISE DE LA SALLE, klaver

Koncertarrangøren, godsejer Vincent Steensen-Leth måtte på forhånd fortælle publikum i Stoense Kirke, at den unge solist, den 20-årige franske pianist Lise de la Sale, ikke var klædt på til koncerten, som hun selv gerne ville. Hendes kuffert var ikke kommet med hende på rejsen med forsinkelser fra Paris til Langeland - og tilmed en feber.

De kommer gerne, musikerne, som normalt færdes på langt større koncertscener. Det fortælles hurtigt blandt kolleger, at sommerkoncerterne på det rolige, idylliske Nordlangeland og i kirken med den fine akustik er noget særligt. Således kommer den fremragende britiske klarinetist Michael Collins tilbage til Stoense lørdag 23. august.

Vi ved altså ikke, hvad Lise de la Salle vile have iklædt sig. En poetisk kjole villa have passet bedre til hendes lange, lyse hår end til hendes musiceren. Nu skal man være forsigtig med at lægge musikalske tolkninger i skuffer med etiketter som ”kvindelig” eller ”mandlig”, men Lise de la Salle spilede med en dejlig kraft og en stærk energi, som ikke fik én til at tænke på den førstnævnte skuffe.

Beethovens sonate nr. 18 i Es-dur, den sidste af de tre i opus 31, søger i de første takter energisk efter hovedtonearten. Og det var Lise de la Salle i en nøddeskal. Der var en dejlig kombination af søgen og af kraft i hendes klaverspil, som kulminerede i den flotte finale, en ildfyldt presto.

Beethovens sonate nr. otte, den langt mere kendte ”Pathetique”, som fulgte, er i karakteren beslægtet med den indledende Es-dur, og Lise de la Salle gav den en yderligere herlig kraft og styrke.

Lise de la Salle tog repetionerne og alt med, hvor hun kunne komme til det, både i Beethovens og i Schumanns kæmpeværk, Symphonische Etüden. De sidste levede som et samlet hele i en stadig kraftfuld,men også indadvendt spillestil end i Beethoven. Søgen og opdagelse fandt sammen. Det blev en symfonisk opdagelsesrække af format. Måske gik der enkelte finere pointer og nuancer tabt, men man kan ikke få alt. Man fik næsten alt og mere, end man havde lov at forvente, også en poetisk Chopin-nocturne ekstra.

Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...