Anmeldelse: Povl Dissing sings Armstrong (Jazzhouse, København)

Jazzhouse, København:

Povl Dissing sings Armstrong

Mandag aften

Turneen fortsætter i aften i Hørsholm, i morgen aften i Struer, lørdag i Skive og søndag i Frederiksværk.

Det er sagt og skrevet i forbindelse med albummet ”That Lucky Old Sun”, der kom for et halvt år siden, at Povl Dissing synger et underligt engelsk.

Og hvad så? Han har altid sunget et underligt dansk. Nogen vil erindre, at mange i 1960'erne havde svært ved at snuppe hans personlige og udtryksfulde måde at forvalte den danske musikarv på.

Men det ændrede sig, om ikke fra ”Nøgne øjne” i 1969, så fra ”Svantes viser” i 1973. I dag er Dissing selv dansk kulturarv.

Og det er vel dét, som han forbryder sig mod ved at synge personligt og udtryksfuldt på engelsk? Ved ydmygt og respektfuldt at tolke sange, som hans forbillede Louis Armstrong i sin tid sang - uden at Dissing overhovedet får os til at tænke på Armstrong, hvis ikke han flittigt havde nævnt navnet på den lille tykke trompetist mellem numrene?

Miraculix rører rundt

Som med pladen fascineres man nu live af kombinationen mellem på den ene side den 72-årige Dissing, der kan berette levende om sin tidlige begejstring for grammofonpladerne hos radioforhandleren i Birkerød og svingom'en med kusinen på danseskolen i Farum, på den anden side de fem musikere, der - omtrent - kunne være hans børnebørn, og disses intense nysgerrighed over for jazzklassikerne.

Jakob Bro Trio spiller alt andet end traditionelt, ja, snarere eksperimentelt, men konsekvent ømt og intuitivt. Og de umage sangerinder Marie Fisker og Mette Lindberg udgør tilsammen det rene englekor, som mere får os til at tænke på 50 år gammel pigepop end på Billie Holiday, som ellers er den, som de vikarierer for i de valgte duetter.

De fem unge er langt mere nærværende og fremtrædende end på pladen, og det skæmmer bestemt ikke musikken.

Det er naturligvis en gimmick, at Povl Dissing fortæller om Miraculix, der rører rundt i gryden, og at han lader gryden blive til Mississippi-floden. Men det er alligevel et rammende billede på den fortryllende stemning, som de seks på scenen frembringer.

Originalen overgås

Gruppens udgaver af Armstrong-utraditionelle sange som ”We Shall Overcome”, ”Dream A Little Dream Of Me” (med Mette Lindberg som koket duetpartner), ”Tenderly” (med Marie Fisker som solist med blød stemmeføring) og ”When I Wish Upon A Star” overgår i realiteten originalversionerne.