41 år efter DR lavede optagelsen i Tivolis Koncertsal den 4. november 1969 udgiver pladeselskabet Sony i denne uge DRs lyd og billeder internationalt.
Det sker som ekstramateriale til to de luxe-album - henholdsvis "Miles Davis Bitches Brew – 40th Anniversary" og "Miles Davis, The Legacy edtion".
Og chefen for DR Multimedie, Anders Kjærsgaard Sørensen, tror kun, udgivelsen er toppen af isbjerget, og at DRs righoldige arkiv vil kunne få et nyt og spændende liv på denne måde.
"Sony i New York har også vist stor interesse i øvrige af DRs optagelser. Lige nu har vi for eksempel også forespørgsler på optagelser med Patti Smith, Jeff Buckley og Lou Reed. Der er også pæn interesse for flere af DRs gamle jazzoptagelser fra 1960’erne og 1970’erne, hvor virkelig mange amerikanske jazzmusikere lagde vejen forbi København,” forklarer Anders Kjærsgaard Sørensen.
DR vil i den kommende tid arbejde videre på området og – som det ser ud nu – indgå flere aftaler.
I den aktuelle Miles Davis-optagelse fra Tivoli i 1969 medvirker der også andre store jazznavne end Miles Davis, der døde tilbage i 1991. Wayne Shorter er med på saxofon, Chick Corea spiller tangenter, Dave Holland giver den på bas, mens Jack DeJohnette er ved trommerne.
DR/UffeCHar du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



