Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Mike Stern Trio - The Standard,.. | musik.guide.dk

En mester

Jazz koncert
Mike Stern Trio feat
Chris Minh Doky The Standard, Havnegade, København, Mike Stern (g), Chris Minh Doky (b), Jonas Johansen (tr)

Jeg hørte første gang jazzguitaristen Mike Stern i 55 Bar i Christopher Street i New York i 2008. Helt uforberedt faldt vi ind i denne nedrakkede speakeasy fra spiritusforbuddets dage og hørte ham spille med blandt andre den eminente trommeslager Kim Thompson. Det blev en mindeværdig oplevelse.

For et par uger siden hørte jeg ham igen i 55 Bar, atter med Kim Thompson. Stern bruger 55 Bar som øvelokale, når han er hjemme i New York, og han er til gengæld stedets ”husstjerne”, selvom der er ikke er spor af stjerneræs ved ham.

I søndags kunne han genfindes i The Standard, det intime jazzsted i Havnegade, København, som blev søsat for omkring et år siden. Stern spiller her til og med på torsdag, sammen med Chris Minh Doky og Jonas Johansen.

Stemningen søndag eftermiddag kunne ikke konkurrere med 55 Bar, som altid er fyldt til randen med højrøstede entusiaster, men musikken var der ikke noget i vejen med. Og lyden var bedre.

Blood, Sweat and Tears

Mike Stern begyndte som guitarist i bandet Blood, Sweat and Tears i 1970’erne. Senere spillede han med trommeslageren Billy Cobham, og i 1980'erne blev han en del af Miles Davis’ band. I sine tre år med Miles Davis indspillede Stern tre albums med ham – ”The Man With The Horn”, ”Star People” og live-albummet ”We Want Miles”. Siden turnerede han med bassisten Jaco Pastorius’ Word of Mouth Band.

Han har siden lavet 15 studiealbums, senest de fremragende ”Who Let the Cats Out” (2006), ”Big Neighborhood” (2009) og ”All Over the Place” (2012).

Nu er han blevet 61 år, skønt det er svært at tro det. Han fremstår stadig drenget, uprætentiøs og underspillet i sine slidte jeans og T-shirt og med det lange hår, som får ham til at ligne en mellemting mellem et medlem af et Rolling Stones-coverband og en figur fra en Kurt Trampedach-installation.

Numrene denne søndag var fra de seneste albums, blandt andre Alone Together, Avenue B og Tumble Home. Stern har åbenbart nu spillet så meget sammen med den eminente camerounske bassist, Richard Bona, at han også – som denne – er begyndt at harmoni-synge med sit guitarspil, eller måske rettere harmoni-nynne.

En virtuos

Stern får det til at se så legende let ud at spille guitar i sin elegante, flydende stil. Hvad han ikke kan på sin Telecaster, er ikke værd at kunne. Hans anslag er blødt, og lyden klangfuld. Han er en suveræn storforbruger af diverse pedaler, herunder især chorus og alle mulige delay-effekter. Han mestrer alle fusionsgenrer, fra det råt rockende til den følsomme world music.

Han er en virtuos, og samtidig meget musikalsk i sine egne, fine kompositioner og sit samspil med andre. Altid en fornøjelse.

Anmeldelse af Liane Carroll, Hugo Rasmussen, Alex Riel - Jazzhus Montmartre, København

10-11-2014: Liane Carroll var først og fremmest varmt og gennemmusikalsk til stede under hele koncerten lørdag aften i Jazzhus Montmartre – under og mellem numrene. Læs artikel

Anmeldelse af Bill Frisell & The Big Sur Sextet - Copenhagen Jazz Festival

15-07-2013: Guitaristen Bill Frisells sekstet bød på smuk, landskabslyrisk suite med udsigt til Østre Anlæg i stadigt mere dæmpet belysning. Læs artikel

Anmeldelse af Ginman/Eivør - The Color of Dark

15-09-2014: Filmisk drama med Ginman/Eivør, negle-bidende alvor med The White Album og optræk til voksenadfærd fra Joey Moe. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...