Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 af 6
Artiklens emner:

Kenny Barron quartet (Jazzhus Montmartre)

Jazzfestival: Klassisk kammerjazz med dybe rødder fra Kenny Barron.

Jazzhus Montmartre:

Kenny Barron quartet (1. sæt)

søndag

Ved den første af sine tre udsolgte koncerter i Jazzhus Montmartre bemærkede Kenny Barron, at han tillige havde spillet på stedet i gamle dage. Sådan lød det også.

Ganske vist var den 67-årige pianists medspillere - David Sanchez på tenor, Kiyoshi Kitagawa på bas og Jonathan Blake på trommer - af noget yngre årgang end kapelmesteren selv. Men den robuste, latinamerikansk farvede musik med hovedsagelig standardnumre kunne publikum i det oprindelige Montmartre også sagtens have hørt op til stedets lukning i 1976.

Fysik og poesi

Det var nu stadig en fornøjelse i 2010 og med denne besætning. Kitagawa og Blakes underspillede pulseren - tænk at så stor en mand kan slå så sart på trommer - lagde sikkert, men diskret bund og spænding under den tyngde navnlig Barron og Sanchez byggede deres soloer op med.

Udadvendt virtuositet mærkede man ikke meget til hos nogen af de fire. Tværtimod var det klassisk solo- og ensemblespil i den forstand, at der hele tiden blev søgt ind i det musikalske materiale, bygget konsekvente forløb op og skabt en fornem balance mellem fysik og poesi, logik og uforudsigelighed.

Faderopgør ved klaveret

Det næstsidste nummer i det ene sæt, jeg nåede, var klassikeren “Body and Soul”. Begge dele greb man sig i at savne bagefter i Copenhagen Jazzhouse, hvor den 39-årlige new yorker Vijay Iyer optrådte med sin trio.

LÆS ANMELDELSE: Vinja Iyer Trio

Galleri: Jazz

Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
 
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...