Artiklens emner:

Jazz-legende er død

<p> Den grammy-vindende jazzmusiker Freddie Hubbard, der hører til blandt jazzens største stjerner, er død. </p>

Freddie Hubbard døde mandag den 29. december i en alder af 70 år på Sherman Oak Hospital i Californien. Han blev indlagt for en måned siden efter at have lidt af et hjerteanfald kort efter Thanksgiving.

I løbet af sin lange karriere, som startede i 1958, nåede Hubbard at spille med på hundrede vis af pladeudgivelser. Hans karriere blev skudt i gang, da han flyttede fra sin hjemby Indianapolis til New York, hvor han mødte flere af jazzens største stjerner som Miles Davis, Thelonious Monk og John Coltrane.

Ung Hubbard møder Coltrane

”Jeg mødte Trane til en jam-session hos Count Basies i Harlem i 1958. Han sagde, ’kom dog forbi, så kan vi prøve at øve lidt sammen’. Jeg turde næsten ikke tro, at det var sandt. Jeg mener, her stod jeg som en 20-årig knægt og spillede med John Coltrane. Han hjalp mig meget, og vi spillede flere koncerter sammen,” fortalte Hubbard ifølge The Examiner til jazzmagasinet Down Beat i 1995.

Hubbard nåede at spille med på mere end 300 plader, hvoraf flere rangerer som de mest betydningsfulde jazzudgivelser i 1960’erne. Det gælder blandt andet Herbie Hancocks ”Maiden Voyage”, Ornette Colemans ”Free Jazz”, Wayne Shorters ”Speak No Evil” og hans egen ”Ready for Freddie”.

Opnår stor succes i 1970’erne

Han opnåede dog størst succes i 1970’erne, da han udgav album som ”Red Clay” og ”First Light”, der sikrede ham en Grammy i 1972 for bedste jazzoptræden af en gruppe.

”Freddie stod bag populære fusionsjazz-udgivelser, som fik et massivt publikum, men stadig var kunstneriske perle,” udtaler jazzkollegaen Chris Botti til The Examiner.

Bliver hædret i USA

Hubbard blev i 2006 hædret med den fornemmeste jazzpris i USA, da han blev udråbt til ”National Endowment for the Arts Jazz Master”.

Der vil blive afholdt en mindehøjtidelighed for Hubbard i New York næste måned.

Nyhed: 91-årig jazzlegende er død

18-05-2010: Amerikansk jazzmusiker akkompagnerede både Ella Fitzgerald og Marilyn Monroe.

Læs artikel

Nyhed: Popidol skal spille sangerikon

17-05-2010: Den amerikanske sangerinde Mary J. Blige skal spille sangerikonet Nina Simone på det store lærred.

Læs artikel

Nyhed: DR eksporterer gammel musik

09-09-2010: Internationale pladeselskaber er stærkt interesserede i række af DRs optagelser fra de seneste 50 år Læs artikel

Anmeldelse: The Doors: Live In New York

09-01-2010: The Doors' styrke som liveband til sidst i karrieren dokumenteres i stort bokssæt.

Læs artikel

Nyhed: Adele ryddede Grammy-bordet

13-02-2012: Seks priser blev det til for den britiske kunstner ved et show, hvor også Houston blev mindet. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...