Find mere om:
Ingen skandale på Skagens Museum | musik.guide.dk

Ingen skandale på Skagens Museum

En række kunsthistorikere giver ikke Preben Juul Madsen ret i hans mening om Krøyer-skandale på Skagens Museum. Og de vil ikke tage stilling til det udstillede maleris ægthed, når de kun har set det på en hjemmeside

»Det nærmer sig en skandale,« skrev journalisten og forfatteren Preben Juul Madsen i Jyllands-Postens kulturtillæg i tirsdags. Skandalen er efter hans mening, at Skagens Museum har udstillet et maleri med Krøyers signatur og lagt det ud som et spørgsmål til publikum: Er dette af Krøyer, eller er det en falsk signatur? Og hvis det ikke er Krøyer, hvem er så ophavsmanden? Det burde museet ikke have gjort, siger Juul Madsen, når enhver kan se, at det ikke er en Krøyer.

Preben Juul Madsen står tilsyneladende ret alene med sin opfattelse. Jyllands-Posten har kontaktet en række kunsthistorikere, og der er ingen opbakning til hans synspunkt om, at udstillingen er en skandale. Alle har dog deres tvivl om, hvorvidt maleriet er af P.S. Krøyer, fordi det er så atypisk. Men de vil ikke udtale sig om ægtheden, så længe de kun har set det i en gengivelse på museets hjemmeside.

Preben Juul Madsen har også kun set det på hjemmesiden og i et tv-indslag. Han siger imidlertid, at »det er nok for mig«.

Det er næsten også nok for Finn Terman Frederiksen, direktør for Randers Kunstmuseum. Han udgav sidste år bogen "Krøyers eufori" og er ret sikker på, at det ikke er Krøyer:

»Så vidt jeg kan se på hjemmesiden, er figuropfattelsen, formen, teknikken, kompositionen alt sammen utypisk for Krøyer. Det ligner mere en elev af Kristian Zahrtmann eller måske en senere generation. En elev af Joakim Skovgaard, f. eks.«

Finn Terman Frederiksen synes imidlertid, at det er fair nok at kaste den lille gåde ud til publikum.»Måske en lidt letkøbt måde at fange publikum på, men ikke nogen forbrydelse,« mener Terman Frederiksen.

Foranderlig verden

Hans Edvard Nørregård-Nielsen, forfatter til adskillige kunstbøger og direktør for Ny Carlsbergfondet, mener ikke, at Skagens Museum har gjort noget forkert.

»Hvis man endelig skal bruge ordet "skandale", er det snarere en skandale, at Preben Juul Madsen udtaler sig så kategorisk om et maleri, han kun har set i gengivelse på nettet. At adskille et ægte maleri fra et uægte ligger i åndedraget, når man står foran billedet.«

Desuden, fortsætter Nørregård-Nielsen, er Skagens Museum jo fuldt af Krøyer-malerier, som vi ved, er ægte. De får en ekstra dimension, når man kan se dem sammen med et maleri, der kan rejses tvivl om.

»Hvis du havde spurgt i Ny Carlsbergfondet for 25 år siden, ville man have sagt, at Krøyer ikke er værd at beskæftige sig med. Sådan er kunstverdenen så foranderlig. At være kunstkender er som at spå om fremtiden,« tilføjer Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

Heller ikke Marianne Saabye, direktør for Hirschsprungske Samling i København, kan se noget som helst kritisabelt ved udstillingen af et maleri med usikker ophavsmand:

»Det afspejler jo den situation, som ofte opstår for os på museerne. Vi bliver opsøgt af auktionshuse, som vil have vores vurdering af et maleris ægthed. Ofte kan vi ikke svare. For mange maleriers vedkommende finder man aldrig ud af det. På den måde viser udstillingen på Skagens Museum en side af museernes arbejde.«

Hvis man vil se et billede, som måske er, måske ikke er af Krøyer, så er det ulige lettere at komme til det, når det nu er ophængt på Skagens Museum, end hvis man skal oplede det et andet sted. Det mener dagbladet Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung. Han skriver i øjeblikket på en bog om P.S. Krøyer og ser bl. a. praktisk på sagen - nu er det synligt for dem, der har lyst til at se det.

Det svarer efter hans mening til at sætte et billede på bagsiden af en avis og efterlyse læsernes kommentarer og eventuelle oplysninger.

Det er ikke forbudt

Som de andre kunsthistorikere synes Peter Michael Hornung, at det er farligt at udtale sig om et maleri, man ikke har stået overfor:

»Men på hjemmesiden kan man da se, at det ikke er noget typisk Krøyer-motiv. På den anden side kan man heller ikke udelukke, at det er en atypisk Krøyer. For at udtale sig skal man se, hvordan billedoverfladen er, hvordan strøgene er.

Og man skal sammenligne signaturen med andre Krøyer-signaturer fra samme periode.«

»Man plejer måske ikke at hænge et tvivlsomt billede op,« tilføjer Peter Michael Hornung. »Men der står ingen steder, at man ikke må. Museet spiller jo med åbne kort. Man behøver ikke være så autoritær. Det kan måske engagere publikum at blive stillet overfor spørgsmålet.«

Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...