Anmeldelse: ahab (Tønder Festival)

På papiret lignede det en overmatchning - at lade en ukendt gruppe fra London, som kun har udgivet en ep, åbne musikfesten i Telt 1 på Tønder Festival.

Festivalleder Carsten Panduro gjorde det dog med velberådet hu. Ikke at han selv var der, men han fik tilsendt en optagelse af bandets optræden på Fairport Conventions egen Cropredy-festival.

Her havde de fire unge musikere imponeret de flere end 15.000 tilhørere for et år siden. Efter at have set koncerten skrev Panduro kontrakt med dem til hele Tønder Festival-perioden.

Tilstrækkelig ballast

Der er tale om ahab – det er med små bogstaver hele vejen igennem – som stammer fra et sangskriverkollektiv i det nordlige London. Cropredy-koncerten blev deres genvej til mange flere engagementer i England.

Bandet har musik på YouTube og MySpace, men fysisk har de kun udgivet en ep.

Den ballast viste sig dog at være nok. Medlemmerne sang og spillede publikum frem til klapsalver og fællessang.

Deres melodier er så let tilgængelige, at man efter to minutter kender omkvædet og tror, at man har hørt dem før.

Uden at være nyskabende fungerede deres vokalharmonier og akustiske musik, som ved denne lejlighed var tilføjet en trommeslager.

Bandet holdt et højt tempo under hele sin optræden og kom ganske utvunget ud over scenekanten og i kontakt med publikum i det pænt fyldte telt.

Inspireret af USA

Medlemmerne fra ahab har en forkærlighed for den amerikanske musiktradition, og man sad undervejs og tænkte på lighedspunkter med den såkaldte supergruppe, Crosby, Stills, Nash & Young.

Vokalharmonierne fungerede nemlig flot.