Artiklens emner:
Find mere om:
Koncert (valgte)
Festival (valgte)
Folk (valgte)

Musikkens flugt over Atlanten

<p> Tønder Festival gør meget ud af sin 35 års fødselsdag. Storstilet finalekoncert byder bl.a. på The Guthrie Family. </p>

Selv om en 35 års fødselsdag sjældent fejres i stor stil, har Tønder Festival benyttet lejligheden til at lade finalekoncerten søndag aften være en omfangsrig fest med mange musikere på scenen.

Overskriften er ”A Transatlantic Musical Journey”. Musikkens uransagelige veje frem og tilbage fra især de britiske øer til Nordamerika har altid interesseret festivalen.

Ganske naturligt, fordi keltisk musik udsprunget fra især Skotland og Irland er hele festivalens folkemusikalske fundament.

The Guthrie Family

Det store navn under den transatlantiske musikfest er The Guthrie Family med fader Arlo, børnene Abe og Sarah Lee, svigersønnen Johnny Irion og barnebarnet Krishna.

”Amerikas betydeligste folkemusikfamilie” kaldes Guthrie, men det skyldes især Arlos far, Woody Guthrie (”This Land Is Your Land”), der er en legende i folkemusikken i USA, og hvis navn hans efterkommere holder i hævd.

Foruden The Guthrie Family, som indleder den musikalske rejseaften, kommer navne som sækkepibespilleren fra Spanien Carlos Nunez, den amerikanske altmuligmand Tim O’Brien, sangerinderne Karen Matheson og Karan Casey og duoen Aly Bain og Phil Cunningham, der både som duo og hver for sig er fyrtårne i skotsk folkemusik som solister, foregangsmænd og producere.

Hyldest til anden legende

Finaleaftenen dufter af nogle Woody Guthrie-sange, men Tønder Festival benytter også lejligheden til at hylde en anden legende i amerikansk folkemusik, Pete Seeger (”We Shall Overcome” og ”Where Have All The Flowers Gone”).

Hans musik fik jo en renæssance med Bruce Springsteens album og turné ”We Shall Overcome – The Seeger Sessions” for tre år siden.

I hyldesten i Tønder lørdag eftermiddag deltager navne som The Guthrie Family, Hans Theessink, Tim O’Brien, The McCalmans samt Niels Hausgaard og Allan Olsen.

Tyvstart torsdag

De to står atter for den ene tyvstartskoncert torsdag aften sammen med Signe Svendsen og Mikael K, mens den anden har Runrig som absolutte hovednavn og med opvarmning fra den svenske trio Baskery.

De tre unge svenske kvinder spiller country, blues og bluegrass på den punkede måde og var et af de navne, man snakkede om efter sidste års festival.

Og der skal nok blive fuldt hus til begge koncerter. Runrig og Hausgaard er to af Tønder Festivals allerstørste tilskuermagneter.

Tønder Festivalen

  • Afvikles altid i den sidste weekend i august. I år 27.-30. august.
  • Der er otte spillesteder, hvortil der kræves en billet for at komme ind.
  • De varierer fra under 200 pladser til over 2200 pladser.
  • Dertil er der spillesteder med gratis adgang på festivalpladsen og rundt i Tønders centrum.
  • Billetsalget begynder fra lørdag den 27. juni 09.00
  • Mere information på www.tf.dk

Anmeldelse: The Dubliners (Tønder Festival)

28-08-2011: Legendariske The Dubliners blev båret frem af publikum. Irsk musik er en meget vigtig del af festivalen i marsklandet. Læs artikel

Anmeldelse: The Avett Brothers (Tønder Festival)

28-08-2011: Kvartetten The Avett Brothers leverede en forrygende koncert i Tønder. Brødrene har brugt 10 år på at slide sig vej til toppen. Læs artikel

Anmeldelse: D-Day (Tønder Festival)

27-08-2011: Den store sangskriver fik sin velfortjente og til tider rørende hyldest på festivalen i marsklandet. Læs artikel

Anmeldelse: Coast (Tønder Festival)

26-08-2011: Inspirationen fra Dire Straits var tydelig under folkrockgruppen Coasts optræden på Tønder Festival. Læs artikel

Anmeldelse: ahab (Tønder Festival)

26-08-2011: Gruppen fra London, ahab, åbnede flot årets Tønder Festival. Bandet har kun udgivet en ep. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...