Søren Korshøj: Bladet fra munden

Søren Korshøj:

Bladet fra munden

Gateway Music

I gamle dage ville man have kaldt ham protestsanger, men den betegnelse henhører nu under kulturarven og under navne som folkesangerne – også en gammel betegnelse – Cæsar og Jan Toftlund.

I nutiden er samfundskritikken bredt ud i underholdningsbranchens mange udtryksmåder. I rockmusikken har vi for nylig haft Natasja, mens det ikke sker så tit i den danske folkemusik.

Om Natasjas ”Gi’ mig Danmark tilbage” har været en anspore, vides ikke med bestemthed, men Søren Korshøj har i hvert fald også følt tiden inde til at tage ”bladet fra munden”.

Forklaringen kommer i den første sang ”Danernes vang”:

En lille lykkelig plet på jord,

hvor helt almindeligheden bor

spadserer til hverdag rundt i hånd,

med storhedsvanvid i fleksibelt bånd

når menigheden mangler den rette ånd,

på det sted vi kalder danernes vang

er det tid at synge en sang.

Storhedsvanvid

Temaet om storhedsvanviddet forsætter på det næste nummer ”Det hele for det halve”:

I aftes på min fladskærm ku’ jeg se, at vi var rige,

vi kan købe hele verden på klods,

hvis nogen ikke sælger, kan de få en lille krig,

så de kan blive demokrater ligesom os,

det er rødgrød med fløde så hygggeligt det bli’r

den dag alle folk går rundt og taler dansk

Telefonhelvede

På den næste får vores trykknaptelefons-helvede også sit besyv med med følgende omkvæd:

Hvis du vil tale med nogen, tast cpr, tryk to, afslut så med trekant.

Så er de ude af menuen og kan høre lidt musik,

fra vores service telefon et øjeblik

Sangen handler om det vanskelige i at få lov til at snakke med en person fra lægevagten.

Lektier, spejder og sport

Desuden ironiserer Søren Korshøj over Danmarks slogan som ”Land Of The Welcoming Heart”. Han synger om ungdomsoprøret, der løb ud i sandet, og om opstramningen i folkeskolen:

»Det kan godt ske, at vi ikke blev noget stort, men vi passede lektier, spejder og sport.«

Der er dog ikke kritik og ironi det hele, og den sidste strofe på pladen er »Fred er det favnende ord«.

Måske han ikke er så vred alligevel, men det er en dejlig rejse, som Søren Korshøj tager lytteren med på. Debat om nutidssamfundet er altid en glæde i musikken, når det gøres med talent.

Fortjener at blive en sælllert

På musikfronten har Korshøj allieret sig med navne som Perry Stenbäck, Louise Vangsgaard og Rasmus Kern fra Magtens Korridorer.

Pladen kunne fortjene at blive en sællert, men der er altså et stykke op til f.eks. Kim Larsen. Lune Larsen har en langt bedre stemme, og produktionerne og musikken er mere velkomponeret.

Korshøjs soloplader, denne er nummer to, er en slags sidebeskæftigelse ved siden af hans engagement i bl.a. gruppen Instinkt.