Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Tønder Festival: J.P. Cormier | musik.guide.dk

Tønder Festival: J.P. Cormier

<p> J.P. Cormier kan sin strengeleg, men kiksede kommunikationen med publikum. Og det var ærgerligt. </p>

Tønder Festival

Tønderhal 1:

J.P. Cormier

Lørdag aften

Erfaringen fra 23 år som spillemand fornægter sig ikke, og den canadiske guitarist J.P. Cormier kunne sit kram. Undervejs smukke, smukke numre, som ledte tankerne hen på et af hans idoler, guitarlegenden Chet Atkins.

Men i helhedsindtrykket trak det kraftigt fra, at kommunikationen med publikum kiksede det meste af tiden. Det lykkedes ikke for ham at ramme den rette tone.

Hans introduktioner til sangene blev for selvpromoverende. Han har noget at have sin store selvtillid i, fordi han har vundet mange priser i Canada og har skrevet en bunke sange.

Men humor og selvironi er noget, man foretrækker i Tønder, ikke det modsatte. Og slet ikke, når charmen er totalt fraværende.

Et forsonende skær kom der over hans fortællinger. Hans kone, Hilda Chiasson-Cormier, akkompagnerede på klaver og forsøgte spagt at kommentere og supplere mandens historier.

Og det var en lille tynd kvinde, der forsøgte at korrigere sin store kraftige mand.

J.P. Cormier blev reelt bare en hyggeguitarist, der fyldte pausen ud mellem den amerikanske stjernespire og det erfarne sangskriverkollektiv, ”Song Island Revue”.

Cormier har bl.a. spillet for flere af de internationale styrker, også de danske, i Afghanistan, og hans næstsidste nummer hyldede soldaterne, der sætter livet på spil for deres land.

Et alternativt indslag i folkemusikken, hvor de fleste nok ville synge sange imod krig i det hele taget.

J.P. Cormier

  • Sanger, sangskriver og guitarist.
  • Begyndte at spille guitar som femårig.
  • I de første år af sin karriere inspireret af guitaristerne Chet Atkins og Doc Watson.
  • Har spillet til koncerter med bl.a. Waylon Jennings, Marty Stuart, Earl Scruggs og Bill Monroe.
  • Fik i 2006 flere store priser for sin udgivelse ”The Long River: A Personal Tribute to Gordon Lightfoot”.
  • Optræder 250 gange på et år.
  • Hjemmeside: www.jp-cormier.com

Anmeldelse af Bob Dylan - Amfiscenen, Aarhus

10-07-2014: Koncertanmeldelse: Bob Dylan fortsætter med held relanceringen af sig selv. Men en stor del af publikum i Aarhus stod af undervejs. Læs artikel

Anmeldelse: Gillian Welch (Det Kongelige Teater, Gamle Scene)

05-11-2011: Amerikanske Gillian Welch gav sammen med David Rawlings en lektion på Det Kgl. Teater. Læs artikel

Anmeldelse: The Rumour Said Fire (Store Vega)

12-11-2010: The Rumour Said Fire rakte til koncert i København mod stjernerne. Læs artikel

Anmeldelse: Dalton (Horsens Ny Teater)

26-02-2010: Veteran-gruppen Dalton har sat sejl til en Danmarksturné. Kursen er afstukket mellem brav folkelighed og åndfuld poesi.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...