Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 af 6
Artiklens emner:
Find mere om:
Folk (valgte)
Bruce Guthro (valgte)

Anmeldelse: Bruce Guthro: Celtic Crossing

Efter et par solo-cd- udflugter er Bruce Guthro tilbage i folkemusikken. •Det er med et af årets plader inden for den musikstil, hvis ikke den bedste.

Bruce Guthro:

Celtic Crossing

RecArt

De seneste to solo-udspil fra Runrigs forsanger, Bruce Guthro, har godt nok givet anledning til forundring. Måske var det håbet om at få adgang til det såkaldte brede publikum, der var årsag til en indspilning med såkaldt feel good-musik og en anden med rock-pop.

Det var da rimelige skiver, men det virkede noget kunstigt, når hans ståsted er folkemusik, som han dyrker som solist, eller folkrock, når han står i spidsen for Runrig.

Og den nyeste soloindspilning beviser den påstand. En aldeles fremragende indspilning, og her er man ikke i tvivl om genren. Det er folkemusik. Alene titlen ”Celtic Crossing” fortæller det hele. Guthro spiller keltisk musik, som er en skattet genre under den store folkemusik-paraply bl.a. for de mange tusinde tilhørere under Tønder Festival, hvor han er en fast bestanddel.

Irsk dominans


Især irske musikere dominerer stilarten og festivalen i marsklandet, og den keltiske tone understreges på pladen. Den er indspillet i Irland, Guthro bakkes op af irske musikere, og produceren er ireren Dónal Lunny, der i de seneste 25 år har værnet om den traditionelle irske musik.

Dertil kommer udgaver af irske klassikere som ”Carrick Fergus”, ”The Water Is Wide” og ”The Parting Glass”. For at gøre Irland færdig, så lyder pladens tredje skæring ”The Purple Heather” som ren The Dubliners. Det er også en traditionel melodi, så gruppen kan nemt have spillet den.

Bruce Guthro har tilføjet et traditionelt islæt fra sin fødeegn, Nova Scotia i Canada, ”Farewell Nova Scotia”. Desuden synger han duet med Fiona MacGillivray, og hun er korsanger på et par enkelte andre numre - hun er også fra Nova Scotia.

Resten er stort set nyskrevne sange fra hans egen hånd. De falder flot ind i stilen fra de traditionelle numre. Det er svært at høre forskel på, om det er nye eller gamle sange.

På den musikalske side binder sækkepibe og akustisk guitar de forskellige instrumenteringer undervejs sammen, og oven over det hele svæver Bruce Guthros flotte stemme. Den passer perfekt til keltisk musik.

I år har han også haft god tid til sin solokarriere, fordi Runrig holder et års pause for at samle kræfter op til 40 års jubilæet i 2013 - og varme op til det i 2012.

Radiohit-kvalitet


På ”No Final Destination” fra 2009 var der et par oplagte hitnumre, som da også er blevet flittigt spillet i radioen. ”Celtic Crossing” virker som en helhed, men mon ikke radiofolket finder anledning til at spille numre fra den. I hvert fald er det smuk, smuk musik, og ”Friends Like You” har radiohit-kvalitet i sig:

Causing no harm
Breaking no rules
Life is just good
With friends like you

Dejligt, at Bruce Guthro igen er hjemme i folkemusik-folden, hvor han hører til. Og man kan høre skiven igen og igen, uden at den taber kvalitet. Stemningen, musikaliteten og sangen er i særklasse.

Blå bog

Bruce Guthro
  • Født i Nova Scotia, Canada
  • Han dukkede op i rampelyset - i hvert fald i Danmark - da han blev forsanger i folkrockgruppen Runrig i 1998.
  • Guthro har været en medvirkende årsag til den skotske gruppes enorme popularitet i Danmark.
  • Han er en fast bestanddel af den store folkemusik/ festival i Tønder.
  • Hans to foregående soloudspil ”Beautiful Life” og ”No Final Destination” var henholdsvis feel good-jazz og rock/pop.
  • Bruce Guthro turnerer ofte i Danmark som solist.
  • www.bruceguthro.com

Anmeldelse: D-Day (Tønder Festival)

27-08-2011: Den store sangskriver fik sin velfortjente og til tider rørende hyldest på festivalen i marsklandet. Læs artikel

Anmeldelse: One-Eyed Mule: When Tomorrow Comes

24-02-2012: Det kan godt være, at du aldrig har hørt om dette danske band, men albummet er gruppens fjerde, og jeg skal love for, at drengene kan spille! Læs artikel

Anmeldelse: Bob Dylan: The Original Mono Recordings

21-10-2010: Bob Dylans første otte album udkommer i opdaterede monoudgaver, der gavner oplevelsen af de mange klassikere. Læs artikel

Nyhed: Runrigs batterier skal lades op

28-08-2010: Det skotske band går ikke på scenen i hele 2011, og det er første gang, at bandet har fri et helt år. Læs artikel

Anmeldelse: Chris Smither: Time Stands Still

23-08-2010: Mange guitarister kan lære et og andet af Chris Smither. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...