Anmeldelse: D-Day (Tønder Festival)

Tønder Festival

Telt 1 og 2:

D-Day – An Afternoon With Songs Of Bob?

Lørdag eftermiddag

Den store sangskriver og sanger, Bob Dylan, der sparkede til musikken, og især folkemusikken, efter sit gennembrud i 1960’erne, er fyldt 70 i år.

Den lejlighed udnyttede Tønder Festivalen, musikfesten for folke- og rootsmusik, selvfølgelig til en fejring af den gamle mester.

Et udvalg af festivalens musikere tog en lille del af Bob Dylans sange under deres kærlige behandling. I de allerfleste tilfælde forholdsvis tro mod de originale udgaver.

Det blev ikke udelukkende en parade af hans kendteste sange, men også fortolkninger af nogle af hans sjældent spillede numre, som kunstnere på Tønder Festival havde et specielt forhold til.

Klump i halsen

For anmelderen, som er vokset op med Bob Dylans sange, blev det som en livekoncert ud fra lp-samlingen. Dylan selv har jo igennem årene udviklet sine gamle sange, så de ligger langt fra de oprindelige udgaver.

Under den engelske folkrock-gruppes Coasts fortolkning af ”Blowing in The Wind” kom der en klump i halsen – så smuk var den. Og det fortsatte under Coast forstærket af Bruce Guthro og hans søn, Dylan Guthros, udgave af ”Like A Rolling Stone”.

Forinden havde far og søn Guthros løftet kvaliteten kraftigt med deres udgave af ”Make You Feel Love”. Ifølge Bruce Guthro kan den tolkes som en kærlighedssang eller udtryk af kærlighed fra far til søn.

Rørende afslutning

Oven i købet var en glædeståre ved at presse sig på under afslutningsnummeret ”I Shall Be Released”, som kunstnere nærmest simultant sluttede af med i begge telte. Det var rørende.

Der blev holdt et højt niveau, men da man var igennem fem sange med et hold med amerikaneren Tim O’Brien i spidsen, faldt kadencen.

Før havde man vænnet sig til afveksling, fordi hver kunstner højst gav to Dylan-numre. Den alsidighed forsvandt, men O’Brien-holdet med hjemsted i bluegrassmusikken sørgede alligevel for en effektfuld afslutning med den reggae-agtige ”Man Gave Names To All The Animals” fra Dylans religiøse periode fra sidste del af 1970’erne.