Find mere om:
En god, gammel operatøs | musik.guide.dk

En god, gammel operatøs

Der er gode alternativer i Wiens operaliv. Her regner man gerne Bratislavas opera med.

Wien

Dette er en kærlighedserklæring til en gammel tøs, som hedder Martha. Jo, jeg ved godt, at nogle musikfolk vil rynke på næsen og mene, at den gamle redaktør nu er blevet sentimental.

Friedrich von Flotows ”Martha” blev midt i 1800-tallet en af de mest populære operaer og ikke alene på de tyske scener. Senere tog den berømte italienske tenor Enrico Caruso Lyonels romance ”Ach, so fromm, ach, so traut” på sit italienske repertoire, og Lady Harriets parti blev mange store koloratursopraners glansrolle. Desværre endte operaen mange steder som abonnentfoder.

Historien kendes fra syngespil og balletter, men Flotow gav - omkring den gamle irske folkesang om den sidste rose - operaen en melodiøs og meget elegant musik, som man til stadighed kan opdage nyt i, og en indbygget ironi, som skal tages alvorligt.

Uden ironi kan man heller ikke sluge historien om de to adelsfrøkener, som lader sig købe af et par gode bønder på det historiske marked i Richmond, hvor tjenestefolk tilbyder sig.

Lykkelig udgang


De to, som er uvant med fysisk arbejde, stikker ret hurtigt af, men mændene har forelsket sig, damerne nok også lidt. Komplikationerne, da de igen mødes under dronningens jagt, er såre menneskelige og psykologisk fine.

Det viser sig, at Lyonel er adelig, og så vil Harriet godt tilstå sin kærlighed til ham, men han er skuffet og såret. Da lader hun genopbygge markedet i Richmond foran hans dør, og købet gentager sig med lykkelig udgang.

Nej, historien er ikke social ”korrekt”, men er den nu alligevel så tovlig? Man skal have sans for det brogede i livet, og det har instruktøren Michael McGowan på Wiens Volksoper. De parodiske scener spilles meget elegant, som da hofdamerne marcherer ind som hunde i dronningens jagtselskab.

Højt niveau


Det sanglige niveau er dejligt højt med tenoren Herbert Lippert og hans stedbroder Plunkett i Lars Wolds morsomme, men aldrig overdrevne buffoskikkelse, og ikke mindst med to så pragtfulde damer som den charmerende Melba Ramos som Harriet og den klangfulde mezzo fra München, Daniela Sindram som Nancy.

Der sker meget under operaens overfladen. Det forstod dirigenten Andreas Schüller også.

”Martha” blev for mig et kærlighedsmøde.

Rene hallucinationer


Den nyeste premiere på Wiens Volksoper er Offenbachs ”Hoffmanns fortællinger”. Den fik ikke en god medfart i pressen, men uden mening er opsætningen ikke, når man først har indstillet sig på, at vi udelukkende ser Hoffmanns hallucinationer baseret på stofmisbrug. Derfor er figurerne i grelle farver ikke elegante og slet ikke franske. Men der er mere i opsætningen end i den på Holmen. Vi er dog på et klart højere niveau i Hamburg.

Et problem er, at handlingen, som i sig selv ikke er let at gå til, virker endnu mere uforståelig. Men det nytter ikke kun at være afvisende.

For åbent tæppe


Vi er i en kunstnergarderobe bag operaen, hvor Hoffmanns elskede Stella synger.

To dværge er gennemgående figurer, mens der skiftes kostumer for åbent tæppe. Det understreger, at der ingen klare persontegninger skal være.

Vi ser, hvad Hoffmann ser for sit indre øjes spejl. Spejlmotivet går igennem opsætningen, og ikke blot i Venezia-akten, hvor der i øvrigt slet ingen duel finder sted. Damerne for Hoffmanns indre synger bedre, end Sergej Khomiv selv gør det, således Ekaterina Lekhina som en træfsikker Olympia og Jessica Murihead som Antonia.

Leopold Hager dirigerer solidt, men det gjorde her godt at høre, hvor meget der var tænkt over at lade også en del af Offenbachs mere ukendte, overleverede musik indgå på en fornuftig måde.

Endnu en operascene


Volksoper er Wiens anden opera, hvor der naturligvis spilles en del operette og lidt musical samt gives balletforestillinger. Den er et nødvendigt og for publikum billigere alternativ til Statsoperaen.

Man Betegner i Wien operaen i Bratislava, Slovakiets hovedsted, for Wiens tredje operascene. Den gamle by ligger smukt ved Donau kun 80 kilometer borte og med gode forbindelser. Hos rejsearrangøren Elite Tours på Opernstrasse over for Statsoperaen kan man købe en gennemført operaudflugt og se et varieret repertoire i overvejende gode opførelser.

Der var heller ingen grund til at klage over den velsungne og scenisk fornuftige opsætning af Verdis ”Nabucco”, som deltagerne i JP Musikrejsers nytårstur til Wien overværede. Den seneste premiere i Bratislava var endda på Donizettis ”Lucrezia Borgia”.

Når Wiens Kammeroper har sæson, er der således fire daglige operatilbud i Wien, Bratislava altså inklusive. Samtidig er der oftest koncerter i Wiens to store, smukke koncertsale, Musikverein og Konzerthaus. Det sidste sted er der nytårstradition for tre opførelser af Beethovens niende symfoni, i år livfuldt dirigeret af Philippe Jordan.


Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...