Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Massive Attack - Tap 1, København | musik.guide.dk

Massive Attack talte flygtningenes sag til koncert med skønhedsfejl

Det evigtgyldige britiske band leverede gamle klassikere og nye sange til den udsolgte koncert i København.

Triphop
Tap 1, København
Massive Attack
Søndag

I en kort pause inden det sidste ekstranummer viste Massive Attack på storskærmen bagerst på scenen en række reportagefotos af flygtninge på flugt.

»Vi må huske, vi må handle,« lød teksten på nogle af billederne.

Den britiske gruppe, som i sin tid var med til at kreere den stilskabende genre triphop, ønskede at bringe virkeligheden ind i den festlige koncertramme: Fatter du, kære tilhører, hvad der foregår udenfor, mens du drikker din fadøl til 50 kr.?

Efter de sidste flygtningebilleder og budskabet om at handle endte aftenen med et af gruppens allerstørste hits, den 25 år gamle og danseappellerende ”Unfinished Sympathy”.

I sangtitlen lå der også et apropos til flygtningesituationen: Der er en sympati-konto, der ikke er hævet på endnu.

Massive Attack, der i triphoppen på fascinerende vis bragte soul, jazz, hiphop og elektronisk musik sammen, er i dag i sin kerne Robert ”3D” Del Naja og Grant ”Daddy G” Marshall. De rapper/synger og spiller, men samtidig har de siden 1990’erne på album og til koncerter haft for vane at invitere såvel etablerede sangere som talentfulde vokalister om bord.

I Tap 1 skabte de rutinerede Massive Attack-sangerinder Martina Topley-Bird og Deborah Miller gode oplevelser med henholdsvis ”Teardrop” og ”Safe From Harm”.

Endnu bedre var reggaesangeren Horace Andy med sin unikke inderlige vokale stil. Den klædte ikke mindst ”Angel”, hvor Massive Attack på mesterlig vis fusionerede et fascinerende groove med en pågående guitarstil og en rocket attitude, der ikke lå langt fra Pink Floyds progrock-storhed.

Massive Attack var oprindeligt langt mere poppet og danseorienteret, men efterhånden er guitarrocken og en til tider dyster og vemodig attitude blevet mere fremherskende.

Bandet har dog som regel – og heldigvis – holdt fast i en tung og groovy grundrytme og særegne lyd-eksperimenter, som i Tap 1 også rumsterede i de helt aktuelle numre.

De bedste nye sager var ”Ritual Spirit” med den følsomme vokalist Azekel, ”Voodoo In My Blood” med assistance fra den stålsatte gruppe Young Fathers og ”Take It There”, hvor frontlinjen udgjordes af bl.a. Robert Del Naja.

Han var Massive Attacks vigtige kapelmester, hvorimod han som vokalist aldrig for alvor trængte igennem.

Hvorfor sørgede lydmanden dog ikke for at skrue op for mikrofonen?

Der var andre skønhedsfejl undervejs. Massive Attacks store klasse kom man dog aldrig i tvivl om.

Anmeldelse: Trentemøller (Store Vega, København)

01-10-2010: Danmarks superstar-dj spredte festfeber blandt 50.000 på Roskilde Festivalen i 2009. Men i Vega var Trentemøller på det jævne. Læs artikel

Anmeldelse: FM Belfast (VoxHall, Århus Festuge)

04-09-2010: Islændinge spillede op til elektronisk fest i Århus Festuge, men formåede ikke at skabe et varieret udtryk. Læs artikel

Anmeldelse: Faithless (Bøgescenerne)

06-08-2010: Den britiske dance-gruppe Faithless var malplaceret som et af hovednavnene på Danmarks Smukkeste Festival.

Læs artikel

Anmeldelse: Massive Attack (Falconer Salen, København)

20-10-2009: Med mørke klassikere sejrede Massive Attack i sidste øjeblik. Efter præsentationen af en række nye numre er fremtiden dog stadig usikker for den hårdt prøvede triphop-duo.

Læs artikel

Anmeldelse: Justice (Rust, København)

09-11-2008: Franske Justice leverede et møgbeskidt og perfekt sammenskruet sæt, men desværre for alt for mange mennesker på alt, alt for lidt plads.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...