Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Kasper Bjørke: Fool | musik.guide.dk

Kasper Bjørke: Fool

Dj og producer Kasper Bjørke genopliver konceptalbummet på electronica-plade. Albummet ”Fool” skifter gear fra a- til b-siden og er et smart 1. april-gimmick.

Electronica-skive

Kasper Bjørke: Fool

A:larm Music

Producer, radiovært, manager og dj Kasper Bjørke spiller ud med et smart aprilsnar-gimmick.

Den iøjnefaldende arbejdsomme Bjørke udgav den 1. april albummet ”Fool”, som er splittet tematisk i en a- og b-side. For den danske dj er vinylplader et helt bogstaveligt omdrejningspunkt, så det er oplagt for Bjørke at udnytte vinylskivens to sider som en opdeling af albummet. Også selv om konceptet fortaber sig noget i cd-udgaven.

Første side hedder ”Hungry Side” og er vokalbaseret og poppet. Den rummer sange om at satse højt i kærlighedens spil - og ofte tabe. B-siden hedder ”Foolish Side” og giver ørenlyd til fjolset på bakken, der sætter sin akkord, som det passer ham, og laver sær, syret eksperimental-musik. Mest af den instrumentale slags.

Sci-fi-western


Første kapitel er naturligt nok mest radioegnet og sangbart. Andet kapitel er uforudsigeligt og af vekslende kvalitet. Her finder man den festligt electro-pulserende ”All I Hear Is Drums”, der holder døgnåbent i legestuen. Den repetitive klang-collage ”D.O.A.H.” får musikken til at minde om Ennio Morricone i et science fiction-landskab med feedback-guitar, ensom western-atmosfære og futuristisk house-hygge.

Der er også venlig chill-out-charme i den langstrakte jam med de godmodige electro-veteraner i Laid Back (”Bohemian Soul”). Selv om valium-doseringen her er kraftig - og øjenlågene bliver simpelthen for tunge på albummets sidste skæringer.

Skarpt nørdeblik


Tilbage til begyndelsen og a-siden på albummet.

Kasper Bjørke viser, at han har et godt blik bag nørde-brillerne for at finde spændende danske vokalister. Jacob Bellens (grupperne Murder og I Got You On Tape) er allerede en flittig gæste-vokalist, og han er garant for en tilbageholdt inderlighed og kuldslået ro.

Bellens har stor andel i den vellykkede syntetiske ballade ”Sunrise”, og han er endnu bedre i duetten ”Deep is the Breath” med rock-opkomlingen Emma Acs. Netop her sidder Kasper Bjørke med sit bedste popkort.

Desværre er albummets to åbningsnumre for kompositorisk tynde, og albummet ender som et lovende koncept, hvor indholdet i påskeægget ikke helt kan indfri forventningerne, der blusser op ved synet af den farverige indpakning.

Anmeldelse af Karl Bartos - Off The Record

31-05-2013: Eks-medlem af Kraftwerk vækker fortiden lidt til live. Læs artikel

Anmeldelse af When Saints Go Machine - Infinity Pool

22-05-2013: When Saints Go Machine er stadig et løfterigt band. Det byder på atmosfæremættet electronica og kryptisk nørderi. Læs artikel

Anmeldelse: Rumpistol/Red Baron: Floating

23-04-2012: Man skal vist hedde R2-D2 eller WALL-E for at kunne danse til det her. Men Jens B. Christiansen har altid været garant for ubestikkelig og excentrisk electronica, og heller ikke denne gang er der løst krudt i Christiansens Rumpistol. Læs artikel

Anmeldelse: Rangleklods: Beekeeper

13-03-2012: Man kan spore talentfuldhed på den danske debutant Rangleklods' album ”Beekeeper”. Men hans evner og ambitioner passer ikke altid sammen, og til tider bliver inspirationskilderne for tydelige. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...