Peder Skyum-Nielsen:
GODT DANSK
464 sider, 349 kr.
DR og Syddansk Universitetsforlag
UDKOMMER I DAG
[x] [x] [x] [x] [x]
Peder Skyum-Nielsen citerer en navngiven journalist for disse visdomsord: »Først skriver jeg én god sætning. Så skriver jeg én til ? Og sådan bliver jeg ved, til artiklen er færdig.«
Recepten fungerer erfaringsmæssigt fint, noterer professoren.
Skulle nogen imidlertid dermed forledes til at tro, at det er let at skrive et korrekt, klart og letforståeligt dansk, tager man fejl, og professoren bruger da også de næste 450 sider til at forklare, at det ikke er så nemt endda.
Citatet giver egentlig også kun mening, hvis det læses i Storm P.'s ånd: »Fransk er nemt. Hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem.«
For at skrive gode sætninger skal man have styr på ordene og grammatikken, men det er ikke nok. Sætningerne skal også hænge sammen. Der skal være elegante og logiske overgange, stilen skal være konstant, medmindre man arbejder med bevidste stilskift, og metaforerne skal fungere uden at skabe ophold i kommunikationen og gøre sproget skabagtigt.
Dette dilemma er præcist udtrykt i et Soya-citat på bogens omslag: »Selv det nemmeste kan siges svært - og det er nemt. Selv det sværeste kan siges nemt - og det er svært.«
Slapt sprog
Peder Skyum-Nielsen, der er professor ved Syddansk Universitet, er bekymret for det danske sprog. Det er blevet for slapt, og de mennesker, der skulle vise vejen og være forbilleder for alle andre, svigter, mener han.
I et forsøg på at rette op på den misere har han udgivet et omfangsrigt værk med titlen ”Godt dansk”. Det er han til gengæld sluppet rigtigt godt af sted med. Han begynder med en generel gennemgang af, hvad en sætning egentlig er.
Det beklagelige faktum er, at det slet ikke er almenviden i dag. Det kan man forvisse sig om ved at læse skilte, reklametekster, generalforsamlingsreferater, henvendelser fra offentlige myndigheder og beklageligvis også i en vis udstrækning aviser. Hører man radio, bliver elendigheden tydelig for enhver, der er i stand til at identificere et udsagnsled, et grundled og et genstandsled i en sætning.
Skyum-Nielsen understreger betydningen af at bygge sætningen op, så læseren straks ser, hvad det handler om. De aktive verber skal frem i sætningerne.
To medforfattere
Forfatteren har givet plads til to medforfattere: DR Nyheders interne sprogkonsulent, journalist Ole Meisner, som fortæller om de drillende ord, pendulordene, og en lang række ord og begreber, som man med god samvittighed kan tillade sig at hade. Det er underholdende og tankevækkende læsning.
Lektor Ebbe Grunwald fra Syddansk Universitet bidrager med et afsnit om ordbilleder, og han giver her en grundig anskuelighedsundervisning i, hvordan man med flittig brug af højpandede teoretiske termer kan gøre det lette svært og det spændende kedeligt. Det er synd. Han har vist for længe beskæftiget sig med kun at henvende sig til pligtlæsere (studerende) i stedet for lystlæsere (alle andre).
Skyum-Nielsen fuldender værket ved også at inddrage artikulation og kropssprog i definitionen af godt sprog, og det er godt set.
Der foreligger således ikke alene en god og gennemarbejdet tilstandsrapport over det danske sprog, men i høj grad også en række anvisninger på, hvordan patientens almentilstand kan forbedres. Det nagende spørgsmål er herefter, hvem der egentlig vil læse et sådant værk. Det vil næppe nå frem til de sproglige stakler, som overdænger os med ubehjælpsomme reklametryksager eller med uforståelige skrivelser fra offentlige kontorer. Derimod kan man stilfærdigt ønske, at den bliver pensum på alle tre journalistuddannelser - Syddansk Universitet giver nok sig selv. Man kan også stilfærdigt ønske, at professionelle sprogbrugere i medierne og ikke mindst DR vil tage bogen til sig, tage ved lære og først og fremmest blive bevidste om værdien af et klart, tydeligt og korrekt sprog - skriftligt såvel som mundtligt og non verbalt.
Det kan man så muligvis forudse smitter af på mediernes seere, lyttere og læsere. Måske er der alligevel håb endnu.


