Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:

Willie Nelson: American Classic

Willie Nelson går igen om bord i amerikanske evergreens.

Willie Nelson:

American Classic

Blue Note Records/EMI

Selv om han er verdenskendt som countrystjerne, har Willie Nelson aldrig lagt skjul på sin store fascination af de såkaldte amerikanske standards, evergreens i den lettere genre.

Han forsøgte tilbage i 1978 med ”Stardust” med numre af bl.a. Gershwin, Duke Ellington og Hoagy Carmichael og fik kolossal succes. Hans største pladesællert, der alene i USA solgte over fem mio. eksemplarer.

Samme idémand

Nu indhenter den historie ham.

Idémanden var dengang Bruce Lundvall, og han sidder nu som øverste chef for Blue Note Records, Nelsons nye pladeselskab. Derfor oplagt, at Nelsons første soloplade på selskabet skulle være en slags efterfølger til ”Stardust”.

Nelson tager fat på et Tin Pan Alley-repertoire, og undervejs får han fin hjælp på et par numre af Diana Krall og Norah Jones. Duetter har Willie Nelson altid dyrket, tænk bare på den voldsomt populære ”To All The Girls I Have Loved Before” med Julio Iglesias i 1984.

Jazz-musikere

Studiemusikerne er fra jazzmiljøet, men det kan ikke have været en speciel oplevelse for Nelson, der har gået om bord i stort set alle musikarter i sine over 50 år i musikkens tjeneste.

Til nogle af numrene passer Nelsons tynde stemme perfekt, f.eks. en forrygende udgave af ”Fly Me To The Moon”, mens den falder igennem på andre numre.

Dog ikke på Willie Nelsons genindspilning af ”Always On My Mind”, som han selv havde et stort hit med tilbage i 1982. Dengang som en coverindspilning af Elvis Presley-hittet.

For velpoleret

En velpoleret plade af produceren Tommy LiPuma, der er mest kendt for sit arbejde med Natalie Cole, Barbra Streisand og Diana Krall.

Man føler sig rimeligt underholdt, mens man hører cd’en, men bagefter sidder man tilbage med en lidt tom oplevelse. Ingen numre har for alvor bidt sig fast.

Willie Nelson

  • 76-årig sanger, sangskriver og guitarist med stor succes, især i 1970’erne og første del af 1980’erne.
  • Giver tit koncerter i Danmark

Indholdet på ”American Classic er:

  • The Nearness Of You
  • Fly Me to The Moon
  • Come Rain Or Shine
  • If I Had You
  • Ain’t Misbehavin’
  • I Miss You So
  • Because of You
  • Baby, It’s Cold Outside
  • Angel Eyes
  • On The Street Where You Live
  • Since I Fell For You
  • Always On My Mind

Hjemmeside: www.willienelson.com

Galleri: Country

Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
 
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...