Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Johnny Cash - Man In Black... | musik.guide.dk

Det store danske øjeblik

I 1971 stillede Johnny Cash op til en tv-optagelse i Danmark.

Country
Johnny Cash
Man In Black: Live In Denmark 1971
Columbia/Legacy

Optagelsen er noget særligt.

Den er intet skønmaleri. I stedet er det rigtige mennesker og unikke musikere, der spiller, synger og performer.

Johnny Cash, en af de allerstørste i musikhistorien, leverer på et af højdepunkterne i karrieren en mindeværdig tv-koncert foran et dansk publikum.

Året er 1971, og Johnny Cash har for en stund forladt sin stjernetilværelse i USA.

I løbet af 1960’erne har han ellers professionelt og privat haft masser af problemer. Og der går heller ikke mange år efter det danske musikbesøg, før Johnny Cash igen får problemer.

»Goddag, mine venner«

Men dengang i 1971 har han fundet et solidt fundament for karrieren med et tv-show i USA, albumudgivelser, der som regel gør det godt på countryhitlisten, turnéer og ro på hjemmefronten.

»Goddag, mine venner,« hører man Johnny Cash sige.

Han forklarer på forståeligt dansk, at selv om hans sange bliver kaldt country, er de mere end det. Det er musik om mennesker og steder, han elsker. Det er folkemusik, blues og kærlighedssange, og sange om arbejdere, fængselsindsatte, indianere og »evangeliske sange«, som han kalder numrene med kristne budskaber.

»Jeg håber, at I vil synes lige så meget om programmet og mig, som jeg holder af at prøve på at underholde dem (jer, red.). På forhånd mange tak.«

Johnny Cash synger sin udgave af Kris Kristoffersons ”Sunday Mornin’ Comin’ Down” og ”Me And Bobby McGee”, og han er dygtig til at gøre disse stærke fortællinger til sine egne. Der er højtidelighed og personlighed i hans sangforedrag.

Han kommer omkring hits fra 1950’erne som ”I Walk The Line” og ”Folsom Prison Blues”, men han synger også nye numre.

Hans ”Man In Black” udkom i 1971 og tog stilling til fattigdom, racisme og krigsførelse. Cash synger i den danske optagelse, så alle ord og holdninger står knivskarpe, og der er noget majestætisk over hans præstation. Stemningen er anderledes løssluppen, da han sammen med sin hustru, June Carter Cash, synger ”If I Were A Carpenter”. Det er mange gange skrevet, at June Carter Cash ikke var en stor sangerinde. Men her – og andre steder på liveoptagelsen – er der både kræfter, charme og ægthed i hendes sangforedrag, som sender én ud i de store amerikanske landskaber og langt tilbage i fortællingen om Amerikas musik.

Gud og god musik

Medvirkende på liveoptagelsen er så sandelig også den gode gamle rock’n’roller Carl Perkins, The Carter Family, The Statler Brothers og The Tennessee Three – det sprødeste backingband, man kan forestille sig.

Til sidst samles alle om ”Children, Go Where I Send Thee”, hvor kærligheden til god musik og Gud går op i en højere enhed.

Nyhed: Fængslende historie bag Cash-klassiker

15-01-2009: Ny tredobbelt cd/dvd går bag om livealbummet "Johnny Cash At Folsom Prison"

Læs artikel

Anmeldelse af Johnny Cash - Out Among The Stars

24-03-2014: Johnny Cash har været død i 11 år. Alligevel udkommer der nu et ”nyt” album. Læs artikel

Anmeldelse: Johnny Cash: American VI: Ain't No Grave

22-02-2010: Numrene på det nye udspil med musiklegenden Johnny Cash skulle være blevet i arkiverne. Man kan høre, at det er andensortering.

Læs artikel

Anmeldelse: Willie Nelson: American Classic

02-09-2009: Willie Nelson går igen om bord i amerikanske evergreens.

Læs artikel

Anmeldelse af Crosby, Stills, Nash & Young - CSNY 1974

16-08-2014: Bokssæt med Crosby, Stills, Nash og Young er ikke nogen god returvej til supergruppen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...