Anmeldelse: Brad Paisley (Forum, Frederiksberg)

Forum, Frederiksberg

Brad Paisley

Søndag

En planlagt koncert i Aarhus med Alan Jackson måtte i 2009 aflyses på grund af svigtende billetsalg. Jackson er ellers et kæmpe country-hit i hjemlandet USA, og sangeren havde da heller ingen problemer med at samle lyttere til sine koncerter i Norge og Sverige.

Danskerne er bare ikke så pjattede med country, og det blev bekræftet søndag, da den amerikanske countrystjerne Brad Paisley måtte nøjes med at spille for ca. 3.000 mennesker i de monumentale rammer i Forum i hovedstaden.

Genren i den traditionelle form er åbenbart identisk med noget bedaget i mange danskeres ører: lutter nostalgisk flæbende og små-sentimentale sange om åbne vidder, ensomme landeveje og fugtig bar-blues, hvor tårerne drypper uafladeligt ned i whiskyglasset.

Sprut-klassiker

Fordommene er ikke uden hold i virkeligheden. Men en sangskriver som Brad Paisley har faktisk gjort en brav indsats for at bringe den vaskeægte country-klang op på siden af tidsånden, samtidig med at han har solgt millioner af album. Nummeret ”Alcohol” er et godt eksempel. En uhøjtidelig humoristisk opsummering af alkoholens velsignelser og synderegister med et muntert højdepunkt i linjerne: ”Been making a fool out of folks just like you/And helping white people dance.”

I Forum fik Brad Paisley også hvide mennesker til at danse, feste og fyre den af med dette berusende nummer, der faldt allersidst. Forinden havde publikum fået en tilfredsstillende koncert på en time og 40 minutter, som de roligt kunne lette på Stetson-hatten for. Og selv om fremmødet var behersket, så har jeg aldrig set så mange nikkende cowboyhatte i Forum. Paisley tiltrækker virkelig et nostalgisk klædt publikum i dirrende frynser, læderveste, ternede skjorter og masser af denim. Her var alt fra den 60-årige genre-elsker med ølmave, mønster-dekoreret jakke og rævehale i hatten – til den unge, smækre blondine med kronisk panorerende mobilkamera, som fungerede som et forlænget godt øje til den fotogene sanger.

Medieludere

Hun kunne helt sikkert forholde sig til moderne og venligt satiriske sange som "Celebrity" og "Online", hvor Paisley laver grin med alt fra kendte folk som ham selv over medieludere til kiksede typer, der lever et indbildt glamourøst liv – på nettet.

Her er er Brad Paisley et frisk pust til countrymusikkens konservativt stillestående luft. Han strør om sig med popkulturelle samtids-referencer og bevarer en folkelig jordforbindelse med en uhøjtidelig selvironi, der ganske smart eksponeres i en stribe grinagtige videoer, hvor de tilbagevendende medvirkende er kultfiguren William Shatner og komikeren Jason Alexander (George Costanza i serien ”Seinfeld”).

Vits og whisky

Apropos gode grin, så afslører en vittighed, at der skal to country-musikere til at skifte en pære: En musiker til at gøre det, og en til at synge om alle de gode gamle dage med den udtjente pære. Paisley klamrer sig bestemt også til klassiske country-dyder, hvilket resulterede i fugtige øjenkroge i Forum, da han gav den små-sentimentale og musikalsk ligefremme ballade ”Waitin' on a Woman”, og da vi fik druk-tragedien ”Whiskey Lullaby”, der krydser fængslende mellem rørstrømsk drama og noget rent ud gribende. Den romantiske hyggestund ”She's Everything” fik Paisley og band dog maltrakteret i en pivfalsk udgave, og da det gjaldt om at ”se hvor hurtigt vi kan spille” kørte musikken helt af sporet i manglende fælles takt.

Men ellers var der styr på den sejt gyngende countryrock i lykkestunder som "Working on a Tan" og ”Mud on the Tires”. Og det begavede bondejokker-vid stråler i manifestet "This is Country Music”. Paisley fortjener her at få de sidste ord: ”You're not supposed to say the word "cancer" in a song/And tellin' folks Jesus is the answer - can rub them wrong/It ain't hip to sing about tractors, trucks, little towns, and mama, yeah that might be true/But this is country music and we do.”