Artiklens emner:
Find mere om:
Brancheinfo (valgte)

Musikbranchen lancerer hitliste for stream

IFPI lancerer en hitliste for musik, der er streamet via internettjenester.

I fremtidens musikbranche får brugere musikken streamet fra en server på internettet med næsten uendelige mængder musik. Derfor lancerer pladeselskabernes brancheorganisation, IFPI, nu en hitliste for streamede sange på lige fod med CD-salg.

- Mange danskere har endnu streaming af musik til gode, men vi har store forventninger til de nye digitale musiktjenester, siger Henrik Daldorph, bestyrelsesformand i IFPI i en pressemeddelelse.

Den nye hitliste vil tælle danske musiktjenester som TDC Play og Telenors WiMP.

Ny invitation til Spotify

Den største spiller på markedet for streaming af musik, Spotify, er fortsat ikke til rådighed i Danmark.

Et slagsmål mellem musikernes organisation, KODA, og den svenske streamingtjeneste Spotify om, hvordan penge for rettigheder skal fordeles mellem parterne, har gjort, at der fortsat ikke er mulighed for adgang til tjenesten i Danmark.

Der er dog nye toner på vej fra KODA. En ny direktør er kommet til, og Spotify har dermed fået en invitation til nye forhandlinger samtidig med, at KODA har nedjusteret sine takster for at ligge på niveau med andre europæiske lande.

En kreativ dialog

- Vi har et takstniveau som ikke bør være begrænsende for, at de kommer ind i landet. Jeg vil godt have en åben og kreativ dialog og håber, vi kommer til en aftale i løbet af et par måneder, siger Anders Lassen, direktør for KODA.

Sammen med IFPI er KODA nået til den erkendelse, at de nye tjenester kan ende med at erstatte cd'er og udgøre fremtidens musikmarked.

- Vi tror helt klart på, at musikstreaming er en vigtig del af fremtidens distribution af musik, siger Anders Lassen.

Ritzau

Nyhed: The Beatles-feberen stiger igen

25-11-2010: Gruppen er en sællert på nettet på grund af markedsføring og en tilgængelighed, der også appellerer til nye fans. Læs artikel

Nyhed: Fans betaler rap-gruppes album

02-11-2010: Rapgruppen Public Enemys dedikerede fans betaler for, at gruppen kan indspille et nyt album. Læs artikel

Nyhed: DR eksporterer gammel musik

09-09-2010: Internationale pladeselskaber er stærkt interesserede i række af DRs optagelser fra de seneste 50 år Læs artikel

Nyhed: Tønder Festival giver overskud

29-08-2010: Vejret holdt hånden over fire dages musikfest efter en våd optakt. Mange gæster gav en fin omsætning på festivalpladsen. Læs artikel

Anmeldelse: Prince: 20Ten

12-08-2010: Prince har igen vendt ryggen til pladebranchens salgskanaler. Hans nye opus udkommer i selskab med en avis og et magasin.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...