Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Thorbjørn Risager & The Black.. | musik.guide.dk

Blues-bjørnen brøler

Tårevædet indlevelse og toptrimmet professionalisme med danske Thorbjørn Risager.

BLUES/SOUL
THORBJØRN RISAGER & THE BLACK TORNADO
TOO MANY ROADS
Ruf Records/Target

d8ff72929418_139409377022_coverstor2.jpeg

Thorbjørn Risager er en rigtig rastløs bluesmand. Sammen med sit talstærke band har han i over 10 år forædlet sit retrokærlige musikalske håndværk, og han har holdt fast i en sej og professionel arbejdsmoral, der resulterer i ca. 100 koncerter om året.

Det har gjort ham til en lokal arvtager til B.B. King. Ikke bare i Danmark, men rundt om i Europa, og Risager & the Black Tornado rusker bl.a. op i klubber i Sverige og Tyskland.

Men nu er det jo blues, og Risager glemmer heldigvis ikke at have det skidt.

På gruppens ottende album skabes der vældig dynamisk turbulens i de passionerede dig-og-mig-dramaer med fokus på granatchokket efter kærlighedens kollaps.

Følsom vulkan

”If You Wanna Leave” knurrer og klager med et råt rhythm and blues-riff, smidig håndklappet fremdrift, blæser-skub og dyrisk vokal. Det lyder, som om Risager har brølet Joe Cocker-sange natten igennem på et trist kælderværelse i Memphis.

Der er også udbrud i følelsesvulkanen i den bittersøde soulballade ”Through the Tears”, hvor der skal et par meget tykke Ray Charles-solbriller til at skjule de våde øjne.

Og ”Drowning” er klar varebetegnelse for et nummer, der med soulet, nervøst groove søger mod melankolske skygger.

Den stilfulde omskiftelighed – og fraværet af traditions-andægtighed og klichéfyldt hængerøvslyrik – gør Thorbjørn Risagers musik til blues anbefalet til folk, der ikke kan lide blues.

Anmeldelse: Soulsavers: The Light the Dead See

12-06-2012: Det populære synthpopband Depeche Mode eksisterer formentlig kun i dag, fordi Dave Gahan har fået et større råderum end tidligere. Læs artikel

Anmeldelse: Mike Andersen: Mike Andersen

26-05-2012: Mike Andersen cementerer med sit fjerde fuldlængde-album positionen som en af landets mest overbevisende soul/blues-traditionalister. Læs artikel

Anmeldelse: Tom Jones: Praise & Blame

26-07-2010: Tom Jones er aktuel med det album, som en pladeselskabschef har kaldt for en »syg joke«. Det er pladen bestemt ikke.

Læs artikel

Anmeldelse: Nina Simone: To Be Free - The Nina Simone Story (bokssæt)

02-01-2009: Den afdøde sangerinde Nina Simone hyldes med et bokssæt, der viser hende som både pop-, blues- og soulsanger og en politisk skikkelse.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...