Vivaldi: Triosonater for to violiner og continuo, op. 1
L'Estravagante
Naïve OP 30535
Det sker med nogle af de tidligste værker, vi har fra Vivaldi. Alt er knasende sprødt og syder af friskhed og intim barokglæde. De ni triosonater vender og drejer sig mellem mageligt flydende pulsslag og hurtige accelerationer, mellem svagt blafrende violinguirlander og et brændende nærvær. I L'Estravagantes hænder er der ingen blinde vinkler hos Vivaldi.



