Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 af 6
Artiklens emner:

Stemmeunderet Scholl

<p> En af verdens førende kontratenorer med Concerto Copenhagen i Århus og København </p>

SYMFONISK SAL, ÅRHUS

ANDREAS SCHOLL,

Concerto Copenhagen

Lars Ulrik Mortensen.

Gentages søndag den 15. kl. 15 på Det Kgl. Teater, Gamle Scene

Barokmusikken er i vælten. Kontratenorer er på mode.

Engang var det kastratsangere, som tog sig af de høje partier i oratorier, da kvinder var forment adgang til at synge i kirken.

Da kastraterne i begyndelsen af 1900-tallet endegyldigt blev en mangelvare, overtog kvinder partierne, men nu er mændene vendt tilbage.

Kontratenoren synger netop de ekstraordinært høje toner, lidt misvisende betegnet som falsetstemmen, som er teknisk optrænet i styrke og smidighed.

Fornem kunstner

De har myldret frem i de seneste år. En af de fineste er den 42-årige tysker Andreas Scholl, en høj flot mand med en stemme, som kan forveksles med en kvindes, hvis man ikke lytter nøje efter. Den kan meget, når den styres af en fornem kunstner og et sangteknisk vidunder som Andreas Scholl.

Det er Händel-år - 250-året for hans død -, og da Händel skrev mange af sine arier til altkastraten Francesco Bernardi Senesino, som sang med soprankastraten Farinelli, er det oplagt, at Scholl, som netop har det samme stemmeomfang som Senesino, i øjeblikket giver en serie Händel-koncerter med nogle af de samme arier med Concerto Copenhagen ledet af Lars Ulrik Mortensen, først i Oslo, derpå i fredags i Symfonisk Sal i Århus for at slutte af nu søndag eftermiddag på Gamle Scene på Kongens Nytorv.

Scholl har sunget en del på Det Kgl. Teater, men hans stemmetype var live sikkert ny for størsteparten af publikum i den godt fyldte sal i Århus. Samtidig var der udsolgt til Den Jyske Operas "La traviata" i musikhusets store sal ved siden af’.

Lyttet intenst

Der blev lyttet intenst, og begejstringen var stor både for Scholl og for orkestret med den som bekendt overmåde livlige dirigent Lars Ulrik Mortensen ved cembaloet. Det er heldigvis ikke alle hans fysiske udfoldelser, som kommer til udtryk i musikken.

Men der blev spillet godt både til Scholl og i et par concerti grossi. Renhed og klarhed var kendetegnende for såvel sanger som instrumentalister. Samarbejdet var blændende sikkert og præcist.

I et Händel-repertoire, som blandt andet indeholdt arier fra "Julius Cæsar", som Händel skrev til den ovennævnte Senesino, viste Scholl en fantastisk klangrigdom.

Skiftende klangkvaliteter

Det var utroligt at lytte til hans skiftende klangkvaliteter alt efter ariernes og partiernes karakter. Det var virtuos udfoldelse, som ikke ville score på bravouren, men som gjorde indtryk med sin udtryksmæsssige skønhed.

Det er værd at gøre opmærsom på, at Decca har fulgt sin dvd-indspilning fra Det Kgl. Teater af "Julius Cæsar" med Inger Dam-Jensen op med "Partenope" med de samme to fra Kongens Nytorv.

I begge tilfælde lægger Lars Ulrik Mortensen og Concerto Copenhagen, som først i det nye år skal på Japan-turné, en fin og livlig klangbund til.

Anmeldelse: J.S. Bach: Kantater

20-01-2012: Måske har Scholl ikke længere samme styrke i sit falsetleje, og måske er han for tiden bedst på plade. Læs artikel

Anmeldelse: Danielle de Niese (DR Koncerthuset Studie 1)

01-02-2011: Verdenssopranen Danielle de Niese med den funklende klang og det blændende ydre boltrede sig i både barok, Mozart-arier og musical. Det hele lød bare lidt ens. Læs artikel

Anmeldelse: Vivaldi: Triosonater for to violiner og continuo, op. 1

25-05-2012: Oppe i tempo bliver man næsten slået omkuld af den iver, som de fire dygtige mænd i det italienske L'Estravagante-ensemble presser ud af højtalerne. Læs artikel

Anmeldelse: Mark Lanegan Band (Amager Bio)

18-03-2012: Hvor havde mørkemanden fra Seattle sit dygtigt larmende band fra? Læs artikel

Anmeldelse: Blid romantik og russiske rædsler

03-03-2012: Det Kongelige Kapel (Den kongelige opera) Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...